Kongsgård

En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet. Betegnelse stammer fra middelalderen, men kendes allerede i vikingetiden. Mange kongsgårde blev bestyret af kongelige vasaller, en form for embedsmænd, hvoraf mange fungerede som skatteopkrævere. Kongsgårdenes strategiske beliggenhed bevirkede, at de tit blev befæstet og gradvist udviklede en del sig til større hovedgårde eller egentlige borge. Gennem senmiddelalderen afløstes mange kongsgårde af slotte og borge. Betegnelsen kongsgård kendes i alle nordiske lande.

Ruinerne af Kongsgården i Oslo, der blev opført af Håkon 4. Håkonsson.

Kongsgårde

Danmark

• Børglum Kloster^[1]
• Corselitze^[2]
• Viby Jylland^[3]

Færøerne

• Kirkjubøargarður ved Kirkjubøur^[4]

Norge

• Kongsgården i Oslo
• Avaldsnes kongsgård
• Kongsgård ved Fitjar
• Kongsgård ved Seim, Hardoland
• Værne Kloster^[5]
• Utstein kloster^[6]

Sverige

• Husby
• Karlbergs slot^[7]
• Kaknäs
• Uppsala öd

Referencer

1. "Børglum Kloster". danskeherregaarde. Hentet 1. september 2020.
2. "Corselitze". Den Store Danske. Hentet 1. september 2020.
3. Oluf Nielsen: Liber Census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog; G.E.C. Gads forlag, København 1873 s. 97
4. "Kirkjubøargarður". The Vintage News. 19. januar 2016. Hentet 1. september 2020.
5. "Værne kloster". Store norske leksikon. Hentet 1. september 2020.
6. "Utstein kloster". Store norske leksikon. 29. april 2020. Hentet 1. september 2020.
7. "Karlberg, Sverige". historiesajten. Arkiveret fra originalen 13. januar 2013. Hentet 1. september 2020.