dansk billedhugger From Wikipedia, the free encyclopedia
Kirsten Ortwed, (født 28. maj 1948 i Virum) er en dansk billedhugger. Kirsten Ortwed er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun studerede fra 1972 til 1975.
Kirsten Ortwed | |
---|---|
Født | 28. maj 1948 (76 år) Virum, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi, Europees Keramisch Werkcentrum[1] (1993-1993) |
Beskæftigelse | Kunstmaler, billedhugger, keramiker |
Arbejdssted | 's-Hertogenbosch (1993), Köln |
Elever | Lise Malinovsky |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Eckersberg Medaillen (1995), Thorvaldsen Medaillen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kirsten Ortweds arbejder udgør grundlæggende undersøgelser af skulpturens form-, rum-, og materiale. Hun er blandt andet optaget af skulpturens negative rum og dens mellemrum. Arbejdsprocessen og materialets forarbejdning forbliver synlig i det endelige værk, som ofte fremstår råt og stofligt. Andre kendetegn ved Kirsten Ortweds skulpturer er sammenstødet mellem geometriske og amorfe former samt en uudgrundelig fornemmelse for ’urform’.
Kirsten Ortwed har haft soloudstillinger på Statens Museum for Kunst (2008), Kunsten, Aalborg (2002), Horsens Kunstmuseum (2000), Malmö konsthall (med Lawrence Weiner og Barry Le Va) (1999), Musée des Beaux-Arts de Nantes (1994), Städtische Museen Heilbronn (1993) og Reykjavik kunstmuseum (islandsk: Listasafn Reykjavíkur) (1992).
Kirsten Ortwed repræsenterede Danmark på Venedig-biennalen (1997).
Brønden og Ædeltårnet, Aars (1996), Raoul Wallenberg monumentet, Stockholm (2001), Berings-øen, Horsens (2002), Sten til indre gårde til Frederiksberg Gymnasium (2004), Syntax & Section, Lunds Universitet (2004), Mindesten for Kong Håkon ved Charlottenlund Slot (2005), Platform til Statsfængslet Østjylland i Horsens (2006), skulpturen 14-7-2006 (2016) Skulpturstopp i Moss, Norge, kolonnaden "The gate" på Københavns Universitets Søndre Campus (2017).
Kirsten Ortwed er repræsenteret på Statens Museum for Kunst med installationen ”Tons of Circumstances”, skabt til Venedig-biennalen 1997 og erhvervet af museet i 2008. Derudover er hendes værker indkøbt af Kunsten i Aalborg og Horsens Kunstmuseum.
Kirsten Ortwed modtog i 1995 Eckersberg Medaillen, i 1998 modtog hun Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens Legat og i 2002 blev hun tildelt Thorvaldsen Medaillen. I 1994 fik hun Tagea Brandts Rejselegat og i 1987 fik hun Statens Kunstfond 3-årige arbejdslegat og modtager i dag Hædersydelse.
Medlem af kunstnersammenslutningen Den Frie.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.