![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/69/Nordenskirker_Kippinge01.jpg/640px-Nordenskirker_Kippinge01.jpg&w=640&q=50)
Kippinge Kirke
bygning på Falster / From Wikipedia, the free encyclopedia
Kippinge Kirke er en kirke i Nordvestfalster Sogn, Falsters Nørre Herred, Maribo Amt, Lolland-Falster Stift. Kirken var i middelalderen en berømt valfartskirke, fordi den ejede nogle dråber af Kristi blod. Efter reformationen knyttedes kulten til en Maria-tavle og en Sankt Sørens kilde helt op til begyndelsen af 1800-tallet. Kirken har muligvis været viet til Vor Frue, men Sankt Nikolai nævnes også. På en kirkegårdsportal står årstallet 1524. Kirken består af unggotisk langhus opført i teglsten over skråkantsokkel. Langhuset har tresidet afslutning mod øst. Den spidsbuede norddør og præstedør er tilmuret, syddøren er stadig i brug, men noget omsat. Våbenhus og tårn er opført i sengotisk tid. Til tårnet er senere tilbygget et vestkapel, som formodentlig har tilknytning til valfarterne.
Kippinge Kirke | |
---|---|
![]() Kippinge kirke | |
Generelt | |
Opført | i 1200-tallet |
Geografi | |
Adresse | Kippingevej 40A, V Kippinge, 4840 Nørre Alslev |
Sogn | Nordvestfalster Sogn |
Pastorat | Nordvestfalster Pastorat |
Provsti | Falster Provsti |
Stift | Lolland-Falsters Stift |
Kommune | Guldborgsund Kommune |
Eksterne henvisninger | |
www.nordvestfalsterpastorat.dk | |
Oversigtskort | |
Kippinge Kirkes beliggenhed |
Middelaldercentret ved Nykøbing Falster begyndte i 2011 opførelsen af en rekonstruktion af Kippinge Kirke, som den så ud i 1200-tallet.[1][2]