Kemal Atatürk
From Wikipedia, the free encyclopedia
Mustafa Kemal Atatürk - indtil 1934: Gazi Mustafa Kemal Paşa - (født 1881 i Thessaloniki, Osmannerriget, død 10. november 1938 i Istanbul i Tyrkiet) var feltmarskal, revolutionær, statsmand og grundlægger af det moderne Tyrkiet. Han proklamerede Tyrkiet som republik d. 29 oktober 1923 og blev valgt som landets første præsident.
Mustafa Kemal Atatürk | |
---|---|
1. præsident i Tyrkiet | |
Embedsperiode 29. oktober 1923 – 10. november 1938 | |
Premierminister | İsmet İnönü Ali Fethi Okyar Celâl Bayar |
Foregående | Nyt embede |
Efterfulgt af | İsmet İnönü |
Premierminister i Tyrkiet | |
Embedsperiode 3. maj 1920 – 24. januar 1921 | |
Stedfortræder | Fevzi Çakmak |
Foregående | Nyt embede |
Efterfulgt af | Fevzi Çakmak |
Formand for Tyrkiets Nationalforsamling | |
Embedsperiode 24. april 1920 – 29. oktober 1923 | |
Foregående | Nyt embede |
Efterfulgt af | Ali Fethi Okyar |
Leder af det Republikanske Folkeparti | |
Embedsperiode 9. september 1923 – 10. november 1938 | |
Foregående | Nyt parti |
Efterfulgt af | İsmet İnönü |
Personlige detaljer | |
Født | Ali Rıza oğlu Mustafa (Mustafa søn af Ali Rıza) 1881 Salonika, Salonika-vilayet, Osmanniske Rige (i dag Thessaloniki, Grækenland) |
Død | 10. november 1938 (57 år) Dolmabahçepaladset, Istanbul, Tyrkiet |
Dødsårsag | Skrumpelever |
Gravsted | Etnografisk museum, Ankara (21. november 1938 – 10. november 1953) Anıtkabir, Ankara (fra 10. november 1953) |
Nationalitet | Tyrker |
Politisk parti | Republikanske Folkeparti |
Højde | 1,74 m[1] |
Ægtefælle(r) | Lâtife Uşaklıgil (g. 1923; sk. 1925) |
Børn | 8 (adopteret) |
Mor | Zübeyde Hanım |
Far | Ali Rıza Efendi |
Uddannelsessted | Manastir Militærskole Ottoman Military College Tyrkisk Militærakademi |
Religion | Ateist[2][3][4][5][6] |
Underskrift | |
Militærtid | |
Troskab | Osmanniske Rige (1893–1919) Tyrkiet (1921–1927) |
Værn | Osmanniske Riges hær Tyrkiets hær |
Rang | Mareşal |
Chef for | 19. division 16. korps 2. armé 7. armé Yildirim-hærgruppe Army of the Grand National Assembly |
Slag/krige | List
|
Udmærkelser | 24 medaljer |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Atatürk var officer under første verdenskrig og fik heltestatus efter slaget ved Gallipoli i 1915. Op til Osmannerrigets fald i 1922 ledede han den Tyrkiske Nationalbevægelse under den tyrkiske uafhængighedskrig. Efter at have etableret en provisorisk regering i Ankara (Kuva-yi Milliye) lykkedes det at overvinde Ententemagternes udsendte styrker. Det endte den tyrkiske uafhængighedskrig. Herefter påbegyndte Atatürk straks et politisk, socialt, økonomisk og kulturelt reformeringsprogram for at reformere det Osmanniske Rige til en sekulær nation. Under Atatürks ledelse opførtes tusinder af skoler med almindelig og gratis skolegang.
Derudover fik kvinder lige civile og politiske rettigheder. De fik stemmeret d. 5 december 1934. Atatürk havde et ønske om, at kvinder og piger var veluddannede. Det arabiske alfabet blev erstattet af det latinske alfabet, den gregorianske kalender indførtes sammen med metersystemet,[7] borgere blev påbudt et arveligt efternavn. Skatterne for landbefolkningen blev reduceret. Atatürks regering gennemførte en omfattende tyrkificeringspolitik.[8]
Principperne, som danner grundlag for Atatürks reformer (som Tyrkiet etableredes efter), hedder Kemalisme og er en ideologi der bygger på seks grundlæggende principper: Republikanisme, nationalisme, sekularisme, populisme, etatisme og revolution, hvoraf mange af disse senere blev indført gennem Atatürks reformer.[9]
I 1934 blev Mustafa Kemal hædret med navnet Atatürk: "Tyrkernes fader".