Kejserkåbe (sommerfugl)

Kejserkåben (Argynnis paphia) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den changerer i grønt, hvidt og violet. Kejserkåben ses fra omkring 1. juli og indtil omkring 1. september. Sommerfuglen holder til i skovlysninger og skovbryn. I gamle dage var den knyttet til stævningsskove, men i dag lever den også i gamle skove, der får lov til at passe sig selv. Den er gået meget tilbage i Danmark, men er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa og videre østpå gennem Asien til Japan.

Kejserkåbe
2004. Foto: M. Betley
Bevaringsstatus
Ikke truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Arthropoda (Leddyr)
Klasse	Insecta (Insekter)
Orden	Lepidoptera (Sommerfugle)
Familie	Nymphalidae (Takvingefamilien)
Slægt	Argynnis
Art	A. paphia
Videnskabeligt artsnavn
Argynnis paphia Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Forekomst i Danmark

Kejserkåben er på kraftig tilbagegang i Danmark, muligvis på grund af mangel på lysåbne varierede skove. Indtil omkring 1990 var sommerfuglen talrig i f.eks. Nordjylland ved Rold skov og Lille Vildmose, men efter 1990 er den kun kendt i få eksemplarer f.eks. fra Rebild, og uden for Nordjylland i skovene omkring Vejle fjord, Gudbjerg skov på Fyn og Gribskov i Nordsjælland. I Midt- og Sydsjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm findes dog stadig talrige bestande.

Kejserkåben står på den danske rødliste, som ikke truet.

Udseende

Vingeundersiderne changerer som nævnt i grønt, hvidt og violet. På oversiden af vingerne har sommerfuglen en varm orange farve med sorte og mørkebrune pletter. Hannen har fire striber af mørke duftskæl på forvingerne – hunnerne mangler disse duftskæl og kan forveksles med markperlemorsommerfuglen. Kejserkåben er dog ret stor med et vingefang omkring 54–70 mm.

• 
  ♂
• 
  △ ♂
• 
  ♀
• 
  △ ♀

Kejserkåbens vingeunderside.
Virgental 2005. Foto: Geiserich77

Livscyklus

Der er en generation årligt. Æggene lægges på et træ eller en træstub i umiddelbar nærhed af violplanter. Efter ca. 2 uger klækkes ægget. Kort tid herefter sætter larven sig til overvintring og vågner først det næste forår. Der æder den af violplanterne til den forpuppes midt i juni. Efter 2-4 uger klækkes puppen og den voksne sommerfugl kommer frem.

Foderplanter

De voksne suger nektar hos fx brombær og kærtidsler. Larverne lever på flere forskellige violarter – f.eks. hundeviol, kratviol, skovviol og martsviol.

Galleri

Galleri med danske arter i Takvingefamilien

Egentlige takvinger ↓ - Perlemorsommerfugle ↓ Randøjer ↓ Monark - Leptidea sinapis Iris - Apatura iris Poppelsommerfugl - Limenitis populi Hvid admiral - Limenitis camilla Egentlige takvinger Kirsebærtakvinge - Nymphalis polychloros Østlig takvinge - Nymphalis xanthomelas Det hvide L - Nymphalis vaualbum Sørgekåbe - Nymphalis antiopa Dagpåfugleøje - Aglais io Admiral - Vanessa atalanta Tidselsommerfugl - Vanessa cardui Nældens takvinge - Aglais urticae Det hvide C - Polygonia c-album Nældesommerfugl - Araschnia levana Pletvinger Okkergul pletvinge Melitaea cinxia Mørk pletvinge Melitaea diamina Brun pletvinge Mellicta athalia Askepletvinge Euphydryas maturna Hedepletvinge Euphydryas aurinia Perlemorsommerfugle Kejserkåbe Argynnis paphia Østlig perlemorsommerfugl - Argynnis laodice Markperlemorsommerfugl Argynnis aglaja Skovperlemorsommerfugl Argynnis adippe Klitperlemorsommerfugl - Argynnis niobe Storplettet perlemorsommerfugl Issoria lathonia Engperlemorsommerfugl Brenthis ino Moseperlemorsommerfugl Boloria aquilonaris Brunlig perlemorsommerfugl Boloria selene Rødlig perlemorsommerfugl Boloria euphrosyne Violet perlemorsommerfugl Clossiana dia Randøjer Galathea Melanargia galathea Sandrandøje Hipparchia semele Skovbjergrandøje Erebia ligea Græsrandøje Maniola jurtina Engrandøje Aphantopus hyperanthus Buskrandøje Pyronia tithonus Moserandøje Coenonympha tullia Okkergul randøje Coenonympha pamphilus Perlemorrandøje Coenonympha arcania Herorandøje Coenonympha hero Skovrandøje Pararge aegeria Vejrandøje Lasiommata megera Skovvejrandøje Lasiommata maera Bjergvejrandøje Lasiommata petropolitana