dansk sangerinde (1932-2017) From Wikipedia, the free encyclopedia
Katy Bødtger (født 28. december 1932 i København, død 1. maj 2017[1][2][3]) var en dansk sangerinde.
Katy Bødtger | |
---|---|
Født | 28. december 1932 København, Danmark |
Død | 1. maj 2017 (84 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Filmskuespiller, sanger |
Deltog i | Eurovision Song Contest 1960 |
Genre | Popmusik |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Katy Bødtger blev født i små kår på Nørrebro som datter af en værktøjsmager og en samlebåndsarbejder.[4] Senere flyttede familien til Husum, hvor Bødtger begyndte at synge i Danmarks Radios Pigekor. Hun gik ud af skolen efter 7. klasse og kom til at ekspedere i en parfumeforretning.[4]
Hun var nogle år i Canada, men vendte tilbage til Danmark og genoptog parfumesalget. Men nu begyndte hun at gå til sangundervisning hos Johannes Wahl. Gennem ham blev pladeselskabet Nordisk Polyphon opmærksom på den unge sangerinde i 1957, og de gav hende lov til at indspille Fiskerpigens sang, som blev en stor succes med et salg på over 100.000 grammofonplader.[3][4]
I 1960 vandt hun Dansk Melodi Grand Prix med sangen Det var en yndig tid komponeret af Vifred Kjær med tekst af Sven Buemann,[5] og i 1963 leverede hun sangstemme til Lone Hertz's hovedrolle i operette-filmen Frk. Nitouche.
I en periode havde hun et glimrende samarbejde med Gustav Winckler og var fast solist i radioens udsendelser Palmehaven.[4] I 1960'erne gjorde Bødtger sig en del i dansktopgenren med successer som "Min sang til dig", "Lille sorte stær", Så går vi til enkebal" og "Fest i gaden". I 1980'erne indspillede hun flere plader med danske salmer.
I 2005 udkom et 3-cd-bokssæt med titlen Blå viol. Boksen indeholdt nogle af Bødtgers mest kendte, gamle indspilninger.
Katy Bødtger var i en række år gift og fik en datter. Ægteskabet blev dog opløst igen.[4]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.