Kaskelothval
art af hvaler / From Wikipedia, the free encyclopedia
Kaskelothvalen (latin: Physeter macrocephalus), eller blot kaskelot, er verdens største tandhval. Kaskelotten findes ved og udenfor kontinentalsoklen i de fleste have over hele verden. Hannerne kan blive op til 20 m og veje op til ca. 55 ton. Hunnerne bliver kun op til 13 m og vejer op til 20 ton.
- "Kaskelot" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Kaskelot, se Kaskelot (flertydig).
Hurtige fakta Bevaringsstatus, Videnskabelig klassifikation ...
Kaskelothval | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Sårbar (IUCN 3.1)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Cetacea (Hvaler) |
Underorden | Odontoceti (Tandhvaler) |
Familie | Physeteridae (Kaskelothvaler) |
Slægt | Physeter |
Art | P. macrocephalus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Physeter macrocephalus Linnaeus 1758 | |
Kort | |
Synonymer | |
Physeter catodon Linnaeus 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Luk
Kaskelotter hører til blandt de dybest dykkende hvaler, og dykketider på over 1 time og dybder på 1000 meter eller mere er ikke usædvanligt for hannerne.[2]
Kaskelothvalen er med sin store næse med spermacetorganet et aktivt jagende rovdyr, der på stor dybde finder og fanger sit bytte ved hjælp af lyd, på samme måde som man måler afstand og retning ved hjælp af ekkolod.[2]