KB Fodbold
Kjøbenhavns Boldklub Fodbold / From Wikipedia, the free encyclopedia
KB Fodbold, Kjøbenhavns Boldklub (KB) er fodboldafdelingen i den københavnske idrætsforening Kjøbenhavns Boldklub på Frederiksberg. Klubben blev stiftet den 26. april 1876, og er dermed ifølge klubben selv den ældste stadig eksisterende ikke-britiske fodboldklub på det europæiske kontinent.[1][2][3]
KB Fodbold | |
---|---|
Kjøbenhavns Boldklub | |
Generelle informationer | |
Type | Forening |
Interesse | Fodbold |
Hjemsted | Frederiksberg, Danmark |
Grundlagt | 26. april 1876; 148 år siden (1876-04-26) |
Medlemmer | 1.942 (2015) |
Eksterne henvisninger | |
www.kb-boldklub.dk/fodbold | |
Oversigtskort | |
KB er med sine 15 danmarksmesterskaber i fodbold den klub, som har vundet flest danske mesterskaber, siden turneringen første gang blev afviklet i 1913. KB stiftede i 1991 sammen med Gentofte-klubben B 1903 et fælles førstehold, som fik navnet F.C. København, og har derfor ikke været direkte repræsenteret i den bedste række siden. Til gengæld har F.C. København siden vundet mesterskabet også 15 gange og KB deler således rekorden med 15 mesterskaber med F.C. København.
F.C. København træner i dag på anlægget på Peter Bangs Vej sammen med KB’s ungdomsfodboldspillere, mens KB's børnefodboldspillere træner på Pile Allé.