amerikansk ingeniør og fysiker From Wikipedia, the free encyclopedia
John Bannister Goodenough (25. juli 1922 i Jena, Tyskland, død 25. juni 2023) var en amerikansk fysiker og professor.
John B. Goodenough | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. juli 1922 Jena, Thüringen, Tyskland |
Død | 25. juni 2023 (100 år) Austin, Texas, USA |
Gravsted | Austin Memorial Park Cemetery |
Nationalitet | Amerikansk |
Far | Erwin Ramsdell Goodenough |
Søskende | Ward Goodenough |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Chicago, Yale University |
Medlem af | Royal Society (2010), Association for Computing Machinery (fra 1995), National Academy of Engineering (fra 1976), Académie des sciences (fra 1992), National Academy of Sciences (fra 2012) |
Beskæftigelse | Fysiker, opfinder, meteorolog |
Fagområde | Materialevidenskab, lithium-ion batteri, faststoffysik, Nobelprisen |
Arbejdsgiver | University of Oxford (1976-1986), United States Air National Guard (1942-1948), Massachusetts Institute of Technology, University of Texas at Austin |
Påvirket af | Nevill Francis Mott, Philip Warren Anderson, John C. Slater, Jay Wright Forrester |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Charles Stark Draperpris (2014), Foreign Member of the Royal Society (2010), Alternativ pris for brændstofinnovation for transport (2015), Welch's kemipris (2017), Von Hippel Award (1989) med flere |
Eksterne henvisninger | |
John B. Goodenoughs hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Goodenough var med-opfinder af det genopladelige lithium-ion-batteri, han udviklede det i 1980. Sammen med et team af ingeniører fra University of Texas blev udviklet arvtageren til lithium-ion-batteriet. Det nye batteri kan lagre tre gange så meget energi som det tidligere lithium-ion-batteri og virker ved fuld kapacitet i helt ned til -20 grader, hvor et lithium-ion-batteri i dag skal varmes op til 20 plusgrader for at yde sit bedste.[1]
Han modtog i 2019 Nobelprisen i kemi i en alder af 97 år, og blev dermed den ældste vinder af en Nobelpris nogensinde.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.