From Wikipedia, the free encyclopedia
Johannes af Salisbury (født ca. 1120 i Salisbury, død 25. oktober 1180 i Chartres) var englænder og en af de berømteste teologer på sin tid. Han studerede hos Pierre Abelard i Paris, arbejdede som sekretær for Thomas Becket og blev 1176 biskop i Chartres.
Johannes af Salisbury | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1110'erne Salisbury, Storbritannien |
Død | 25. oktober 1180 Chartres, Frankrig |
Gravsted | abbaye Notre-Dame de Josaphat |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Chartresskolen, Salisbury Cathedral School |
Elev af | Bernhard af Clairvaux, Alberich, Adam Parvipontanus, Robert af Melun, Peter Abelard med flere |
Beskæftigelse | Romerskkatolsk biskop (1176-1180), teolog, politolog, romerskkatolsk præst, historiker, forfatter, filosof, biografiforfatter |
Arbejdssted | Chartres |
Elever | Ralph Niger |
Påvirket af | Thierry de Chartres |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Som ganske ung drog han 1136 til Paris for at studere; han hørte især Abelard og tilegnede sig et beundringsværdigt kendskab til den antikke litteratur, især Aristoteles og Platon. 1153 vendte han tilbage til England med en anbefaling fra Bernhard af Clairvaux, som skaffede ham en stilling som sekretær hos Theobald, ærkebiskoppen af Canterbury.[1]
Under Thomas Becket, der 1162 besteg ærkebispestolen, blev Johannes' indflydelse endnu større, men allerede 1163 måtte han på grund af kongens[2] harme drage i landflygtighed; ved udsoningen mellem konge og ærkebisp kom han tilbage, og efter mordet på Thomas Becket trådte han i tjeneste hos dennes efterfølger, men 1176 modtog han en kaldelse til den franske bispestol i Chartres, hvor han udfoldede en rastløs virksomhed lige til sin død.
Hans hovedværk er Policraticus, den første betydningsfulde statslære i middelalderen; endvidere kan nævnes Entheticus, en sammenligning mellem antik og kristelig filosofi og Metalogicus, en fremstilling af logikkens betydning, samt legendariske biografier af Thomas Becket og Anselm af Canterbury med det formål at udvirke deres helgenkåring.
I universaliestriden var han, hvad der senere er blevet kaldt "konceptualist": universalier har semantisk eksistens, de er mentalt virkelige, en position der ligeledes fandt tilslutning hos Gilbert af Poitiers og Adelard af Bath.
Johannes' værker er udgivet af Giles (5 bd, Oxford 1848, aftrykt i Mignes Patrologia latina, bd. 99[3]); hans talrige breve er vigtige kilder til hans tids historie.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.