Johan Ludvig Heiberg (filolog)
dansk filolog og professor (1854-1928) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Johan Ludvig Heiberg (født 27. november 1854 i Aalborg, død 4. januar 1928 i København) var en dansk klassisk filolog, professor, dr.phil. (udgiver af græske matematikere) og skolemand.
Der er flere personer med dette navn, se Johan Ludvig Heiberg.
Johan Ludvig Heiberg | |
---|---|
![]() Foto af Frederik Riise. | |
Personlig information | |
Født | 27. november 1854 ![]() Aalborg, Danmark ![]() |
Død | 4. januar 1928 (73 år) ![]() København, Kongeriget Danmark ![]() |
Gravsted | Holmens Kirkegård ![]() |
Far | Emil Theodor Heiberg ![]() |
Søskende | P.A. Heiberg, Johanne Louise Heiberg ![]() |
Barn | Cathrine Schröder ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet, Aalborg Katedralskole ![]() |
Medlem af | Videnskabernes Selskab, Kungliga Vetenskapsakademien, Det Preussiske Videnskabsakademi, Accademia Nazionale dei Lincei (fra 1922) ![]() |
Beskæftigelse | Sprogforsker, universitetsunderviser, klassisk filolog, matematikhistoriker, græcist, historiker ![]() |
Fagområde | Matematikkens historie, klassisk filologi, oldgræsk litteratur ![]() |
Faglig interesse | Euklid ![]() |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet ![]() |
Information med symbolet ![]() |
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Johan_Ludvig_Heiberg_1918.jpg/320px-Johan_Ludvig_Heiberg_1918.jpg)
J.L. Heiberg var søn af læge E.Th. Heiberg og hustru, født Schmidt, og var beslægtet med digteren Johan Ludvig Heiberg (1791-1860). Han blev student fra Aalborg Katedralskole 1871; cand. filol. 1876, vandt Københavns Universitets Guldmedalje 1877, Dr. phil. (Quaestiones Archimedeae) 1879, medlem af Videnskabernes Selskab 1883, bestyrer af Borgerdydskolen i København 1884-1896 og professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet fra 1896, Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs redaktør, forstander for Universitetets filologiskhistoriske Laboratorium; medarbejder ved Illustreret Verdens-Litteraturhistorie og ved Verdenskulturen og medudgiver af Søren Kierkegaards Skrifter. Han var Ridder af Dannebrog.
I 1906 fandt J.L. Heiberg i Konstantinopel et manuskript (en palimpsest) med originale tekster af Archimedes, der var blevet overskrevet med religiøse tekster i 1200-tallet. Manuskriptet dukkede senere op i Paris og blev solgt på en auktion hos Christie's i New York i oktober 1998 (for 2 mio USD). Den anonyme køber gav palimpsesten til Nigel Wilson fra Walters Art Museum i Baltimore, hvor den nu befinder sig, og hvor de originale tekster er blevet restaureret tilstrækkeligt til, at hovedparten har kunnet læses.[1] Den videnskabelige værdi af de således genfundne, originale tekster af Archimedes kan ikke overdrives.
Heiberg var gift med Cathrine Heiberg, født i Rendsborg, datter af kaptajn M. Asmussen.