![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Jesper_Binzer_-_Ilosaarirock_2012_1.jpg/640px-Jesper_Binzer_-_Ilosaarirock_2012_1.jpg&w=640&q=50)
Jesper Binzer
dansk rockmusiker / From Wikipedia, the free encyclopedia
Jesper Binzer (født 4. september 1965 i København) er en dansk rockmusiker, der siden 1982 har været forsanger og guitarist i D-A-D, som han dannede sammen med bassist Stig Pedersen og trommeslager Peter Lundholm Jensen. Senere blev Jespers lillebror, Jacob Binzer også medlem af bandet.
Jesper Binzer | |
---|---|
![]() 14. juli 2012 | |
Personlig information | |
Født | 4. september 1965 (58 år) København |
Søskende | Jacob Binzer ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Sanger, stemmeskuespiller ![]() |
Information med symbolet ![]() |
På pladen Simpatico (1997) er mange af sangene skrevet af Jesper Binzer og omkring sit liv på det tidspunkt.[kilde mangler] Han gennemgik en speciel periode på det tidspunkt, hvor sangskrivningen virkede som en slags terapi for ham.[kilde mangler] Jesper har en enorm passion for D-A-D - og har blandt andet udtalt at han ikke kunne forestille sig et liv uden D-A-D.[kilde mangler] Jesper Binzer har desuden spillet trommer i The Whiteouts.
I 2001 blev han kåret til Årets danske sanger ved Danish Music Awards.
I 2012 udgav Jesper Binzer i samarbejde med Jakob Fälling selvbiografien I Won't Cut My Hair på Gyldendal, der refererer til en D-A-D-sang af samme navn.[1]
Den 3. november 2017 udgav Binzer sit første soloalbum Dying Is Easy på Warner Music,[2] hvilket vr første gang han udgav solomateriale, siden "Good Evening Mr. Whack" fra soundtracket til filmen Bleeder (1999). Albummet fik tre ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFA.[3]
Under pseudonymet Igor Mortis leverede han melodien til Elisabeth Gjerluff Nielsens tekst "Holder øje med dig", der blev indspillet af Søs Fenger.[4]
Jesper Binzer bor sammen med sin datter fra sit tidligere ægteskab. Han bor også sammen med sin kone, hendes datter og deres fælles søn på Holmen i København.