dansk politiker, født 1978 From Wikipedia, the free encyclopedia
Jens Joel Sand (født Jens Joel Nielsen den 12. maj 1978 i Odense) er en dansk politiker, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2011.
Denne side er vurderet til at være skrevet af af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans.. |
Jens Joel | |
---|---|
Medlem af Folketinget valgt i Århus Østkreds | |
Folketingsmedlem | 2011 - [1] |
Ordførerskaber | Klima- og energiordfører |
Personlige detaljer | |
Født | 12. maj 1978 (46 år) Odense |
Politisk parti | Socialdemokraterne |
Uddannelse | Cand.scient.pol. |
Links | |
jensjoel.dk | |
Biografi på folketinget.dk |
Jens Joel er socialdemokratiets spidskandidat i Århus Øst-kredsen[1], hvor han blev valgt som afløser efter Svend Aukens død i 2009. I 2011 blev han valgt i Folketinget i Østjyllands Storkreds med 5.309 personlige stemmer[2], og ved Folketingsvalget i 2015 med et stemmetal på 7.191 personlige stemmer[3]. Han blev i 2019 genvalgt i Østjyllands Storkreds med 6.126 personlige stemmer[4].
Jens Joel er søn af sproglærer K. D. Joel Nielsen og skoleinspektør Dorthe Boe Nielsen. Jens Joel var skilsmissebarn, og voksede op hos sin mor i Odense, mens faren boede i Aarhus.[1][5]
I 1999 flyttede Jens Joel til Aarhus for at læse statskundskab på Aarhus Universitet, og afsluttede i 2006 uddannelsen med en kandidatgrad i Statskundskab (cand.scient.pol.). Som en del af sin universitetsuddannelse havde Jens Joel i 2004 et studieophold ved Humboldt Universitet i Berlin, hvor han studerede Socialvidenskab[1]. I sin studietid arbejdede Jens Joel, som studentermedhjælper ved LO og som filmoperatør i biografen Øst for Paradis[1].
I 2010 arbejdede Jens Joel som underviser ved Aarhus BSS (delen som dengang hed Handelshøjskolen i Aarhus[6]). Yderligere arbejdede han i 2010-2011 som Undervisningskonsulent på deltid ved Arkitektskolen Aarhus fra 2010-2011[1][7].
Jens Joel har besiddet forskellige tillidserhverv gennem årene. Senest har han været medlem af bestyrelsen i Brabrand Boligforening (2015-2018), Aarhus HF og VUC (2018) og Djurslands Folkehøjskole (2013-2018)[1].
Jens Joel blev oprindeligt politisk aktiv da han mødte Svend Auken i den socialdemokratiske studenterbevægelse Frit Forum i Århus, hvor han selv var formand i 2002 indtil 2003[8].
Da Jens Joel blev valgt ind i Folketinget i 2011 blev han europaordfører for Socialdemokratiet, hvilket han var indtil 2013, hvor han blev miljøordfører for partiet. I 2014 blev han gjort til klima- og energiordfører. Han er for øjeblikket medlem af Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg, europaudvalget samt skatteudvalget[1] og har tidligere siddet i beskæftigelsesudvalget, miljøudvalget, boligudvalget og transportudvalget.
Som klima- og energiordfører var Jens Joel Socialdemokratiets hovedforhandler i forhandlingerne om den brede energiaftale fra sommeren 2018, som blandt andet indebar at etablere tre havvindmølleparker, øge midlerne til grøn forskning samt omstille den danske el- og varmeproduktion til vedvarende energi frem mod 2030[9].
Inden Jens Joel stillede op til Folketinget i 2011, arbejdede han som sekretariatsleder og politisk rådgiver for Dan Jørgensen og Poul Nyrup Rasmussen hos Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet i Bruxelles fra 2006 til 2010[8]. I denne periode blev især en ny kemilov, REACH fra 2006, en opsigtsvækkende lov. Denne lov forbedrer beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod de risici som kemikalier kan udgøre[10].
I forbindelse med vedtagelsen af REACH blev der lavet en dansk dokumentarfilm af Lars Feldballe Petersen, som følger Dan Jørgensen og Jens Joel samt to lobbyister i deres arbejde i vedtagelsesprocessen[11].
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.