From Wikipedia, the free encyclopedia
Jane Wyman (født 5. januar 1917[1], død 10. september 2007) var en amerikansk skuespiller, der vandt både Oscar (for filmen Johnny Belinda) og Golden Globe-priser (for sine roller i film Johnny Belinda og Det blå slør og i tv-serien Falcon Crest), og som endvidere var kendt som den amerikanske præsident, Ronald Reagans første kone.
Personlig information | |
---|---|
Pseudonym | Jane Wyman |
Født | Sarah Jane Mayfield 5. januar 1917 Saint Joseph, Missouri, USA |
Død | 10. september 2007 (90 år) Palm Springs, Californien, USA |
Dødsårsag | Sukkersyge, gigt |
Gravsted | Forest Lawn Cemetery |
Nationalitet | USA |
Religion | Romerskkatolske kirke |
Politisk parti | Republikanske parti |
Ægtefælle | Ronald Reagan (1940-1949) |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, sanger, skuespiller, pladeartist, karakterskuespiller |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (9. februar 1947, 10. februar 1949, 11. februar 1952, 12. februar 1955) |
Udmærkelser | Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (1949) Golden Globe Award for Best Actress – Television Series Drama (1984) Stjerne på Hollywood Walk of Fame Golden Globe Award for bedste skuespillerinde - Drama (1949, 1952) |
Eksterne henvisninger | |
Jane Wymans hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Jane Wyman blev født som Sarah Jane Mayfield i Saint Joseph i Missouri. Hendes forældre blev skilt, da hun var 7 år gammel, og hun blev hos sin far, der imidlertid døde året efter. I stedet påtog naboer sig opdragelsen af den lille pige, der som følge heraf tog efternavnet Fulks. I 1928 rejste hun til Californien for at bo sammen med sin mor, der forsøgte sig – uden større held – som skuespiller. De to rejste i stedet tilbage til Saint Joseph, hvor Jane Wyman gik på high school og snart efter debuterede som sanger på radioen under navnet Jane Durrell.
Efter afslutningen af high school vendte Jane Wyman i 1932 tilbage til Hollywood, hvor hun fik sine første småroller. Hun fik kontrakt med Warner Brothers i 1936, nu som Jane Wyman, og allerede året efter fik hun sit gennembrud i filmen Public Wedding. I sine første filmår havde Wyman ofte rollen som en frisk ung pige, men med en hovedrolle i film noir-indspilningen, Forspildte dage fra 1945, slog hun sit navn fast i melodrama-rollefaget.
Hun fik sin første Oscar (filmpris)-nominering for sin rolle i Hjortekalve fra 1946, og to år efter indspillede hun Johnny Belinda, der indbragte hende en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for rollen som døvstum kvinde. Hun havde nu muligheden for at vælge og vrage blandt rollerne, og hun indspillede med blandt andet Alfred Hitchcock (Lampefeber) og Frank Capra (Her kommer brudgommen), men mod slutningen af 1950'erne var hendes filmkarriere på vej ned ad bakke.
I 1980'erne fik hun sit store comeback som central figur i tv-serien Falcon Crest.
Jane Wyman er især kendt for sit ægteskab med USA's senere præsident Ronald Reagan, som hun var gift med i perioden 1940-48, og med hvem hun havde tre børn, deraf et adoptivbarn. Hun havde været gift kortvarigt forinden, og efter skilsmissen fra Reagan blev hun gift med orkesterlederen Frederick Karger i to omgange (1952-55 og 1961-1965). Siden da forblev hun ugift og konverterede til katolicismen.
I sine sidste år levede hun en tilbagetrukket tilværelse, da hun var sygdomsramt. Hun sås dog til begravelserne af Reagan, datteren Maureen samt den nære veninde Loretta Young.
Jane Wyman indspillede i alt 83 film, heriblandt:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.