dansk arkitekt From Wikipedia, the free encyclopedia
Jan Søndergaard (født 5. januar 1947 på Frederiksberg) er en dansk arkitekt og professor.
Jan Søndergaard | |
---|---|
Født | 5. januar 1947 (77 år) Frederiksberg, Danmark |
Ægtefælle | Anna Maria Indrio (fra 1994) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Arkitekt |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Eckersberg Medaillen (1996) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han er søn af chauffør, senere lagerforvalter Christian Viggo Søndergaard og Ruth Illemann, blev tømrersvend 1968 og fik afgang fra Byggeteknisk Højskole 1972. Han blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole, hvorfra, han fik afgang som arkitekt 1979.
Jan Søndergaard udviste allerede i studietiden et stort talent, hvorfor han blev inviteret til at udstille sine skolearbejder på udstillingen Ung dansk kunst på Charlottenborg i 1980. I 1983 deltog han, ligeledes på Charlottenborg, i udstillingen Kunstnere for fred.
I 1979 blev Søndergaard ansat hos Krohn & Hartvig Rasmussen og blev snart efter projektansvarlig på betydelige opgaver. Et af disse var projektet til betonvarefabrikken Unicons kontorbygning i Roskilde. I 1988 blev han partner i samme virksomhed (under navnet KHR A/S arkitekter) sammen med Svend Axelsson, Erik Sørensen, Jesper Lund, Kurt Schou, Ove Neumann og Kaj Terkelsen. Han er tillige professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen
I øjeblikket arbejder han stadig ved Det Kongelige Akademi, hvor han blandt andet underviser på kandidatniveau i Arkitekturens Teknologi.
Han er medlem af Akademisk Arkitektforening, Danske Arkitektvirksomheder, Kunstnersamfundet, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster (af Bygningskunstudvalget 1992-96) og har været medlem af Akademiraadet 2005-08.
Søndergaard har desuden været medlem af Statens Kunstfonds arkitekturudvalg 1992-95, af bestyrelsen for Danske Arkitekters Landsforbund 1991-97, af Arkitektens Forlags redaktionsudvalg og af bestyrelsen 1994-96 og atter 2005-09, gæsteprofessor ved Arkitektskolen i Aarhus og Akademiraadets censor ved afgangsbedømmelser på arkitektskolerne.
Bygningspræmieringer:
Nomineringer:
Som medarbejder og partner i KHR arkitekter:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.