![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d8/Westbankjan06.jpg/640px-Westbankjan06.jpg&w=640&q=50)
Israelske bosættelser
de besatte områder / From Wikipedia, the free encyclopedia
Israelske bosættelser er en term, der anvendes om samfund beboet af israelere på de område, som blev erobret af Israel i forbindelse med Seksdageskrigen i 1967. Disse landområder gælder:
- Vestbredden, som dels er under israelsk militær kontrol, dels under palæstinensisk selvstyre-kontrol.[1]
- Østjerusalem, som blev inkorporeret inden for Jerusalems kommunegrænser, selvom denne de jure anneksion under Jerusalem-Loven ikke er anerkendt af store dele af det internationale samfund.[2][3]
- Golanhøjderne, som – i henhold til Golanhøjde-Loven vedtaget i Knesset i 1981 – er under israelsk civil kontrol.[4] Selvom loven ikke direkte anvender termen "anneksion", så bliver det, af det mest af det internationale samfund, opfattet som en de facto anneksion af Golanhøjderne.[5]
- Sinai-halvøen, hvor der tidligere eksisterede 18 israelske bosættelser, der dog alle er blevet forladt i forbindelse med Israels tilbagetrækning fra Sinai-halvøen i 1981.
- Gaza-striben, hvor der tidligere eksisterede 21 israelske bosættelser, som dog alle er blevet forladt i forbindelse med Israels tilbagetrækning fra Gaza-striben i 2005.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d8/Westbankjan06.jpg/640px-Westbankjan06.jpg)
Lyserødt: Palæstinensisk selvstyreområde med israelsk militær kontrol.(Område B)
Hvidt: Israelsk militært lukket område.(Område C)
Lilla: Israelske bosættelser.
Lyslilla: Bosættelses kommunale områder.
Veje:
Skarp optrukken Grå: Forbudt eller begrænset tilladelse for palæstinensiske køretøjer.
Israelsk politik over for disse bosættelser har gået fra aktiv opbakning til fjernelse med magt, og deres fortsatte eksistens og status siden 1970'erne er et af de kontroversielle emner i den arabisk-Israelske konflikt. Ikke mindst Hebron har været genstand for optrapning af konflikten.[6]