IsItYouIsItMe
From Wikipedia, the free encyclopedia
IsItYouIsItMe er det ellevte studiealbum fra den danske sanger og sangskriver Thomas Helmig, der blev udgivet den 22. oktober 2001.[2] Det soul-inspirerede album fik hovedsageligt dårlige anmeldelser, men debuterede som nummer ét på hitlisten, og endte med at sælge 39.000 eksemplarer.[3] Ved Danish Music Awards 2002 vandt Helmig i kategorierne Årets danske sanger og Årets danske sangskriver, ligesom han yderligere var nomineret i kategorierne Årets danske album, Årets danske producer, og Årets danske popudgivelse.[4]
IsItYouIsItMe | ||||
---|---|---|---|---|
Studiealbum af Thomas Helmig | ||||
Udgivet | 22. oktober 2001 | |||
Genre | Poprock, soul[1] | |||
Længde | 43:21 | |||
Spor | 14 | |||
Sprog | Engelsk | |||
Udgiver | RCA, BMG | |||
Producer | Martyn Ware, Danny Schogger, Ghost, Thomas Helmig | |||
Lydtekniker | Martyn Ware, Doc Dan Frampton, Cameron Jenkins | |||
Thomas Helmig-kronologi | ||||
| ||||
Singler fra IsItYouIsItMe | ||||
|
||||
Thomas Helmig ville med IsItYouIsItMe lave et album der "skulle hænge sammen fra start til slut". Mens Helmig på Dream (1999) havde lavet en "flowerpoweragtig singer-songwriter plade" inspireret af Bob Dylan, ville han denne gang lave et album inspireret af soulmusikken.[5]