![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8d/Greveparret_Ingolf_og_Sussie_af_Rosenborg.jpg/640px-Greveparret_Ingolf_og_Sussie_af_Rosenborg.jpg&w=640&q=50)
Ingolf af Rosenborg
dansk greve og forhenværende prins / From Wikipedia, the free encyclopedia
Hans Excellence Ingolf greve af Rosenborg (Ingolf Christian Frederik Knud Harald Gorm Gustav Viggo Valdemar Aage; til sit ægteskab Prins Ingolf til Danmark) (født den 17. februar 1940) er en dansk greve og forhenværende prins. Han er søn af Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline-Mathilde, sønnesøn af Kong Christian 10. og fætter til Dronning Margrethe II.
Ingolf | |
---|---|
![]() Greveparret Ingolf og Sussie af Rosenborg på Glücksborg Slot i 2005 | |
Greve af Rosenborg | |
Ægtefæller | Inge Terney (g. 1968; d. 1996) Sussie Hjorhøy Pedersen (g. 1998) |
Fulde navn | Ingolf Christian Frederik Knud Harald Gorm Gustav Viggo Valdemar Aage |
Hus | Huset Glücksborg |
Far | Arveprins Knud af Danmark |
Mor | Arveprinsesse Caroline-Mathilde af Danmark |
Født | 17. februar 1940 (84 år) Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby, Danmark |
Beskæftigelse | Landmand |
Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen![]() 1961 |
Under sin opvækst var Ingolf prins til Danmark og arving til den danske trone efter sin far Prins Knud. Den daværende tronfølgelov gav kun mulighed for mandlig tronfølge, og Prins Knuds storebror Kong Frederik 9. havde døtre. Med ændringen af Tronfølgeloven i 1953 indførtes delvist kvindelig arvefølge,[1] hvorved Prins Knuds børn fik plads i arvefølgen efter Frederik 9.'s døtre, og det blev usandsynligt, at Prins Ingolf ville arve tronen. Da han giftede sig borgerligt i 1968, mistede han helt sin arveret til tronen og fik titlen greve af Rosenborg.
Grev Ingolf er landmand og ejer og driver gården Egeland i Øster Starup Sogn mellem Kolding og Vejle. Han er desuden major af reserven i Den Kongelige Livgarde[kilde mangler]. Han oppebærer årpenge, der i 2019 var på 1,8 million kr.