Inflationsmålsætning
From Wikipedia, the free encyclopedia
Et inflationsmål eller en inflationsmålsætning er en bestemt pengepolitisk strategi, som følges af mange lande og deres centralbanker. Selvom fastholdelse af en lav og stabil inflation traditionelt har været anset for en vigtig opgave for pengepolitikken i mange årtier, er en egentlig inflationsmålsætning som et eksplicit mellemmål for en centralbank en relativt ny opfindelse. New Zealand indførte som det første land en inflationsmålsætning i 1990.[1] Siden er strategien blevet ganske udbredt, især blandt industrialiserede/vestlige lande. Pr. oktober 2012 fulgte 32 lande officielt et inflationsmål.[2] I oktober 2017 var tallet steget til 40 lande.[3]