![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8b/Appelmuligheder_ved_de_danske_domstole.png/640px-Appelmuligheder_ved_de_danske_domstole.png&w=640&q=50)
Højesteret
dansk domstol / From Wikipedia, the free encyclopedia
Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans. Den er beliggende på Christiansborg i København.
For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
Danmark |
![]() Denne artikel er en del af: |
|
|
Andre lande • Politik |
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8b/Appelmuligheder_ved_de_danske_domstole.png/640px-Appelmuligheder_ved_de_danske_domstole.png)
Eftersom retten er en appelinstans, behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kræver appel til Højesteret en såkaldt tredjeinstansbevilling. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst, garanterer Grundloven, at sagen kan prøves ved Højesteret. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af Procesbevillingsnævnet, ud fra en vurdering af sagens principielle betydning.
Fra den 1. januar 2010 kan Grønlands Landsrets afgørelser med Procesbevillingsnævnets tilladelse ligeledes appelleres til Højesteret, hvor de før kunne ankes til Østre Landsret. Retten på Færøernes domme i nævningesager ankes til Højesteret. Afgørelser fra Færøernes Overlandvæsenskommission og Overudskiftningskommissionen kan appelleres til Højesteret i et vist omfang.[1]
I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesager. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen.