From Wikipedia, the free encyclopedia
Et hjælpeudsagnsord (hjælpeverbum[1][2]) er et udsagnsord der benyttes sammen med et andet udsagnsord.
For dansk er der blandt grammatikere forskellige opfattelser af hvad der er hjælpeudsagnsord.
Nogle grammatikere synes at kategorisere hjælpeudsagnsord og de såkaldte mådesudsagnsord i to kategorier hver for sig. Som hjælpeudsagnsord bliver da anset ordene blive, få, have og være, mens mådeudsagnsordene (modalverber) anses for at være burde, kunne, måtte, skulle, turde og ville.[3][2] I Elementær Dansk Grammatik tilføjer Paul Diderichsen gide som et specielt mådeudsagnsord,[4] og hertil lægger Christian Becker-Christensen yderligere behøve.[1]
I Grammatik over det Danske Sprog bliver hjælpeudsagnsordene knyttet til fire undergrupper: De temporale hjælpeudsagnsord som er have og være, de "modale hjælpeverber" (mådeudsagnsord) hvor de centrale er burde, kunne, måtte og skulle, de kopulære hjælpeudsagnsord som er være, blive og komme og til sidst diatesehjælpeudsagnsordene som er være og blive. Her anses få ikke for at være et fuldt hjælpeudsagnsord.[5]
I et engelsk-sproget værk over dansk grammatik anses burde, kunne, måtte, skulle, turde og ville for at være modale hjælpeverber ("modal auxiliary verbs") og behøve, få og gide for ikke at være fulde hjælpeudsagnsord (kun "semi-auxiliary verbs").[6]
To udsagnsord kan indgå i en sideordnet verbumforbindelse, for eksempel "sidder og læser" og "står og glor".[1] Denne konstruktion anses ikke for at indeholde et hjælpeudsagnsord.
For være med et -et-ord kan der være usikkerhed om gruppen af ord skal anses som hjælpeudsagnsord med supinum eller som et kopulativt verbum med et ord i perfektum participium. Flertalsformenen af (perfektum participium kan have -ede, men i ental ubestemt er der altid et overlap i formen. Der er ingen kongruensbøjning for supinum.[7] Eksempler:
Eksempel af Lisa Holm Christensen og Robert Zola Christensen:
De to Christensenerne angiver at det sidstnævnte tilfælde "synes gammeldags".[7]
Hjælpeudsagnsord kan sættes efter hinanden. Eksempel:
Her er være og blevet hjælpeudsagnsord til udsagnsordet shanghajet. Et længere eksempel er:[9]
Her vil ville, kunne og være kunne blive anset som hjælpeudsagnsord. Blevet vil også blive hjælpeudsagnsord hvis forstærket anses som et udsagnsord i supinum.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.