![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c9/Hjordk%25C3%25A6r_Kirke_3.jpg/640px-Hjordk%25C3%25A6r_Kirke_3.jpg&w=640&q=50)
Hjordkær
by i Sønderjylland / From Wikipedia, the free encyclopedia
Hjordkær (tysk: Jordkirch) er en mellemstor landsby i Sønderjylland, med 1.619 indbyggere (2024)[1]. Hjordkær ligger nær den Sønderjyske Motorvej, 9 km vest for Aabenraa, 7 km syd for Rødekro og 7 km nord for Bolderslev.
Hjordkær | |
---|---|
![]() Hjordkær Kirke | |
Overblik | |
Land | ![]() |
Region | Region Syddanmark |
Kommune | Aabenraa Kommune |
Sogn | Hjordkær Sogn |
Postnr. | 6230 Rødekro |
Demografi | |
Hjordkær by | 1.619[1] (2024) |
Kommunen | 58.657[1] (2024) |
- Areal | 941,55 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.aabenraa.dk |
Oversigtskort | |
Hjordkærs beliggenhed 55°1′47″N 9°18′23″Ø |
Ikke at forveksle med Hjortekær.
Byens hovedgade er Kirkegade, den går midt igennem byen og starter i nord ved Hjordkær kirke og fortsætter ca. 1,2 km sydpå, ved den ligger også dagligvare forretning, skole og børnehave, samt andre forretninger og servicevirksomheder. Særligt på hovedgaden og nogle af de tilstødende gader er opsat flere hastighedsdæmpende chikaner, ved skolen og børnehaven er der desuden hævet vejbane med rød belægning og ekstra gadebelysning med særlige grønne lysmaster. Mellem de forskellige kvarterer i byområdet er der et omfattende stisystem. Bebyggelsen består mest af parcelhuse og andelsboliger. Terrænet omkring byen er fladt og består af landbrugsarealer opdelt af læhegn.
Hjordkær Kirke blev opført mellem 1520 og 1522[2], ligger i Hjordkær Sogn, som hører under Aabenraa Provsti og Haderslev Stift. Den ældste kirkebog i Danmark stammer fra Hjordkjær Kirke.[3] Den 1. januar 2013 var der 2061 indbyggere i Hjordkær sogn heraf var 1866 medlemmer af folkekirken[4] (90 pct.).