Hermod
gud i den nordiske mytologi / From Wikipedia, the free encyclopedia
Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg. Bortset fra i sagnet om Balders død (som kan være et sent tillæg til den oprindelige myte, under kristen påvirkning og inspireret af Jesu død, med Loke som djævelen) [1] nævnes Hermod kun lige i en saga om Skjoldungerne. Desuden lader Eyvind Skaldaspillir ham og digterguden Brage modtage den faldne kong Håkon den Gode i Valhal. Hermod var - i modsætning til de fleste andre gudenavne - et almindeligt personnavn, brugt af både nord- og sydgermanere. Sagnhelten Hermod har måske været en virkelig person, som eftertiden hædrede med en plads i gudernes kreds.[2]