Helsingborg
hovedby i Helsingborgs kommun i Skåne / From Wikipedia, the free encyclopedia
Helsingborg ( udtale ?) er en by i Skåne i det sydlige Sverige. Byen er beliggende ved Øresunds smalleste sted, hvor der kun er fire kilometer mellem Helsingborg og Helsingør i Danmark. Helsingborg er Sveriges ottende største by med 113.828(2020) indbyggere, i hele kommunen er der 143.304(2017)[5] indbyggere. Den er hovedby i Helsingborgs kommun i Skåne län.
- Denne artikel omhandler byen Helsingborg. For kommunen Helsingborg, se Helsingborgs kommun.
- "Hälsingborg" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Hälsingborg, se Hälsingborg (Vindelns kommun).
Helsingborg | |||
---|---|---|---|
| |||
Overblik | |||
Land | Sverige | ||
Motto |
Här börjar kontinenten,[1] Staden för dig som vill något[2] Kælenavn: Sundets Pärla,[1] Hbg[3] | ||
Landskab | Skåne | ||
Län | Skåne län | ||
Kommune | Helsingborgs kommun | ||
Grundlagt | 1085[4] | ||
Postnr. | 25X XX | ||
Telefonkode | 042 | ||
UN/LOCODE | SEHEL | ||
Demografi | |||
Indbyggere | 113.828 (2020) | ||
- Areal | 40,9 km² | ||
- Befolkningstæthed | 2.780 pr. km² | ||
Kommune | 143.304[5] (2017) | ||
- Areal | 425,74 km² | ||
- Befolkningstæthed | 337 pr. km² | ||
Andet | |||
Tidszone |
Centraleuropæisk tid UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||
Hjemmeside | helsingborg.se | ||
Oversigtskort | |||
Byens geografi domineres af højplateauet landborgen, som løber langs Øresundskysten. Kontakten mellem strandterrassen og landborgsterrassen formidles af et antal sprækker som især blev skabt under den seneste istid. Arkitekturen i centrum karakteriseres af en tætbebygget stenby, med et monumentalt og storbymæssigt udtryk mod paradegaderne Drottninggatan og Järnvägsgatan, samt mod Stortorget, Sankt Jörgens plats og Trädgårdsgatan. I gaderne bag denne bebyggelse er arkitekturen dog mere intim.
Helsingborgs historie strækker sig tilbage til vikingetiden. Byens vigtige plads ved Øresund har givet byen en strategisk position i lange tider. I middelalderen var byen og dens slot en af Nordens mægtigste fæstninger og dermed indblandet i meget af datidens magtspil. Gennem århundrederne har Helsingborg været skueplads for mange politiske konflikter og stridigheder. De mange krige er gået hårdt ud over byen og dens bebyggelse. Siden 1700-tallet har byen dog levet en relativt fredelig tilværelse og i 1800-tallet lykkedes det Helsingborg at blive en af Sveriges hurtigst voksende byer som en vigtig havne- og industriby.
Industrien i Helsingborg domineres ikke af nogen større private arbejdsgivere, men består af flere mindre virksomheder. Den største private arbejdsgiver er Ikea, idet det svenske hovedkontor er placeret i byen. I øvrigt er det handel og kommunikation samt fødevarer, kemi og medicinalvirksomheder der findes i byen. Den gode placering har gjort, at der findes mange transportvirksomheder og distributionscentraler. Havnen er Sveriges næststørste containerhavn.
Der arbejdes på at byen skal have en fast forbindelse til Helsingør i Danmark. Dette forventes at blive i form af den såkaldte HH-tunnel.[6]