Hartmut Michel
From Wikipedia, the free encyclopedia
Hartmut Michel (født 18 juli 1948) er en tysk biokemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1988 samen med Johann Deisenhofer og Robert Huber for bestemmelsen af den første krystalstruktur i et integralt membranprotein, et membranbundent kompleks af proteiner og cofaktorer der er essentielle i fotosyntese.[1][2][3][4]
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
![]() | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 18. juli 1948 (75 år) Ludwigsburg, Baden-Württemberg, Tyskland ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Eberhard Karls Universität Tübingen, Julius Maximilians Universitet Würzburg ![]() |
Medlem af | Royal Society (2005), European Molecular Biology Organization, Berlin-Brandenburgische Akademie der Wissenschaften, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1996) med flere ![]() |
Beskæftigelse | Biokemiker, kemiker ![]() |
Fagområde | Biokemi ![]() |
Arbejdsgiver | Eberhard Karls Universität Tübingen, Max-Planck-Institut für Biophysik, Johann Wolfgang Goethe-Universität, Max-Planck-Institut für Biochemie ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden, Otto-Bayer-Preis (1988), Foreign Member of the Royal Society (2005), Max Delbruck-prisen (1986), Röntgen-mærket (2004) med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Hartmut Michels hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Luk