Hammurabis lov
From Wikipedia, the free encyclopedia
Hammurabis lov [1] er en af de tidligste kendte samlinger af love, og stammer fra Hammurabis regeringstid som konge af Babylon 1792-1749 f.Kr. En tid blev den regnet som verdens ældst kendte lovværk; men i dag ved man, at Ur-Nammurs lov er omkring 300 år ældre. Denne blev indført af Ur-Nammu, konge af Ur, Sumer og Akkad. [2]
Det, at en del af Hammurabis love lignede i høj grad lovværket i 2. Mosebog, vakte opsigt og bestyrtelse, da de først blev kendt. Indtil da havde man hævdet, at de bibelske love var enestående. Oversættelse af mesopotamiske tekster førte til den såkaldte Babel-bibel-strid, [3] der brød ud i januar 1902. [4]