HTH Ligaen 2019-20
From Wikipedia, the free encyclopedia
HTH Ligaen er den 84. sæson af Damehåndboldligaen.
HTH Ligaen 2019-20 | |
---|---|
Sæson | 2019-20 |
Mester | Team Esbjerg |
Andenplads | Odense Håndbold |
Tredjeplads | Viborg HK |
Oprykkere | Vendsyssel Håndbold |
Nedrykkere | EH Aalborg |
EHF Champions League | Team Esbjerg |
EHF Cup | Odense Håndbold Viborg HK Herning-Ikast Håndbold |
Kampe spillet | 126 |
Totalt antal mål | 8.290 (65,79 pr. kamp) |
Topscorer | Mia Rej (170 mål) |
Største hjemmesejr | OHC (37-22) TTH (15 mål) HIH (35-20) TTH (15 mål) |
Største udesejr | EHA (17-36) VHK (19 mål) |
Tidslinje | |
Turneringen bliver afviklet med et grundspil og et slutspil. I grundspillet spiller alle holdene mod hinanden ude og hjemme, og ved afslutningen heraf går de otte bedste videre til playoff, mens det nederst placerede hold rykker direkte ned i 1. division. Det næstnederste og det tredjenederste hold spiller playoff-kampe mod nummer to og tre fra 1. division om pladser i næste års liga. Vinderne af 1. division rykkede automatisk op.
Playoffspillet for de bedste hold foregår i to puljer af fire hold, der spiller alle mod alle ude og hjemme. Efter dette afgør slutspillet DM-medaljerne, idet de to bedst placerede fra hver pulje går videre til semifinalerne. Semifinalerne bliver spillet bedst af tre kampe, og vinderne af semifinalerne går i finalen, mens taberne spiller bronzematch. Begge disse opgør blev ligeledes spillet bedst af tre kampe.
Som konsekvens af spredningen og frygten for COVID-19, meddelte Dansk Håndbold den 11. marts 2020, at man havde valgt at aflyse alle kampe, stævner og arrangementer for alle rækker fra liga og nedefter, de kommende 14 dage efter.[1] Den 7. april 2020 besluttede udvalget for professionel håndbold i Dansk Håndbold at afslutte sæsonen 2019/2020, uden at færdigspille de resterende kampe i grundspillet, op-/nedrykningsspillet samt slutspillet. Team Esbjerg som indtog ligaens 1. plads, da ligaen blev suspenderet, blev kåret til danske mestre imens EH Aalborg der lå sidst i HTH ligaen rykkede ned i 1. division. I 1.division blev Vendsyssel Håndbold kåret som vindere og rykkede dermed op i ligaen til sæsonen 2020/2021.[2]