dansk påsketradition From Wikipedia, the free encyclopedia
Et gækkebrev er en specifik dansk tradition fra påsken, som oprindeligt indeholdt en vintergæk, heraf navnet, der også knyttes til verbet "at gække" i betydningen "at vildlede". "At drive gæk med" er "at spille et puds", [1] som gækkebrevet også er et forsøg på.
Gækkebrev afløste bindebrevene (se nedenfor). Bindebrevenes knuder blev udskiftet med indviklede, knudelignende papirklip. Skikken blev brugt til flirt mellem unge mennesker, og et typisk gækkebrevsklip kunne være "kærlighedsknuden", hvor papirklippets knudemønster formede flere hjerter.
Modtageren har et gæt til at finde navnet eller initialerne på afsenderen af gækkebrevet. Hvis det ikke gættes første gang, skylder modtageren afsenderen et påskeæg. En anden tradition: For hvert fejlgæt, skylder modtageren afsenderen et påskeæg.
Brevet klippes i papir med et symmetrisk mønster. Det sendes anonymt med punktummer i stedet for bogstaver: "Mit navn det står med prikker". Ofte tilføjes et lille påskedigt.
Digtene spænder fra enkelte sætninger over vrøvlevers til de mere poetiske, her er eksempler:
eller et mere poetisk:
Det ældste bevarede gækkebrev blev sendt til Maria Christiane Hansdatter i Odense i 1770:
Skillingsviseproducenten Strandberg i Holmensgade udgav en ny samling gækkevers hvert år, for det meste om frierier. Han skrev også svarvers, som man kunne sende, når afsenderen var afsløret. I 1899, da mesterbryderen (den senere cirkusdirektør) Magnus Bech-Olsen nedlagde en tyrkisk modstander, havde Strandberg et digt klar:
Efter første verdenskrig var skikken i aftagende, men fra slutningen af 1990'erne har man igen solgt gækkevers på posthusene. I dag er gækkebreve mest udbredt blandt børn.
Bindebrevet var et rimbrev, oftest indeholdende en gåde, som man sendte folk på deres navnedag eller en af de fire tamperdage, og hvorved de erklæredes "bundne", indtil de enten havde løst gåden, eller løst sig ved at holde et gilde. I digtsamlinger fra 1600- og 1700-tallet træffer man talrige bindebreve forfattet af Bording, P. Syv, Jørgen Sorterup, Reenberg med flere. [4] I stedet for en gåde, kunne det dreje sig om at løse en række knuder på en snor, som pyntede brevet.
Bindebreve var ofte kunstfærdige og dekoreret med farver, blomster og vers. De ældste kendte bindebreve er fra 1600-tallet, og skikken overlevede til langt ind i 1800-tallet. Vi kender et fra Christian IV til hans frille Karen Andersdatter:
Omkring 1685 skrev den norske salmedigter Dorothe Engelbretsdatter [6] to; mens hendes samtidige, Petter Dass, forfattede seks. [7]
Forventningerne om et godt gilde er tydelige i det bindebrev, den 15-årige Birte Hansdatter på Fyn modtog fra en veninde:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
