Angiveligt en svensk prinsesse og dansk dronning ifølge visse sagaer From Wikipedia, the free encyclopedia
Gyrid Olavsdatter (Gyritha hos Arild Huitfeldt[1]) var en svensk kvinde som efter traditionen var af kongeligt blod. Hendes far var ifølge sagaberetnigerne Olav Bjørnsson, bror til Erik Sejrsæl, som han var samkonge med før han døde. Hun skulle således ifølge disse beretninger have været søster til Styrbjørn den Stærke. Efter at Styrbjørn blev uvenner med sin onkel og drog i landflygtighed forlod også Gyrid landet.[kilde mangler] Da Styrbjørn indgik i en dynastisk forbindelse med den aldrende konge af Danmark, Harald Blåtand, omkring 985 ved at gifte sig med dennes datter Thyra Haraldsdatter, blev Gyrid samtidigt gift med danskekongen.
Gyrid Olavsdatter | |
---|---|
Født | 900-tallet |
Far | Olof Björnsson |
Søskende | Styrbjørn |
Ægtefælle | Harald Blåtand |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Antagelig var det ikke noget heldigt giftermål for Gyrids vedkommende. Den danske konge var en ældre mand og døde ikke lang tid efter. Hans søn Svend Tveskæg havde næppe noget til overs for farens seneste hustru,[kilde mangler] og broren Styrbjørn døde også kort tid efter, at hun var blevet gift, i et slag ved Fyrisvall mod onklen Erik Sejrsæl. Herefter forsvinder Gyrid ud af sagafortællingerne.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.