Gona
From Wikipedia, the free encyclopedia
Gona (eller Kada Gona) er en flod i Afar-regionen i det nordlige Etiopien. Den har en biflod (Ounda Gona) og er selv en biflod til floden Awash. Området omkring Gona floden har været genstand for palæoantropologiske udgravninger[1].
De ældste beviser på redskabsbrug hos fortidsmennesket er fundet ved Gona. Ved hjælp af argon/argon-metoden på lag af vulkansk aske er disse fund dateret som 2,52-2,6 millioner år gamle.
Den 16. februar 2006 blev der fundet et kranium ved Gawis – en biflod til Awash – sydvest for det egentlige Gona. Det er en overgangsform mellem Homo sapiens og Homo erectus [2].