G-protein-koblede receptorer
From Wikipedia, the free encyclopedia
GPCR er beskrevet som den mest livsnødvendige gruppe proteiner.[1] Forkortelsen står for G-protein–coupled receptor, på dansk G-protein-koblede receptorer. Disse receptorer er prominente medlemmer af en familie af membramproteiner kaldet 7TM - et kort navn for 7 transmembrane receptorer. Dette navn kommer af, at receptormolekylet slynger sig som en slange syv gange gennem cellemembranen (se billederne). At et protein er G-koblet vil sige at det bruger GTP (Guanosintrifosfat) til at tilføre energi for at udføre sit arbejde, i modsætning til mange proteiner, som normalt bruger ATP.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/16/4DJH_anim.2.gif/220px-4DJH_anim.2.gif)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/46/Beta2Receptor-with-Gs.png/640px-Beta2Receptor-with-Gs.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/37/GPCR_in_membrane.png/640px-GPCR_in_membrane.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e6/GPCR_activation.jpg/640px-GPCR_activation.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Cb1_cb2_structure.png/320px-Cb1_cb2_structure.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Rhodopsin.jpg/320px-Rhodopsin.jpg)
Alle G-protein-koblede receptorer sidder i cellemembranen og er populært sagt cellernes "dørvogtere". Ved binding af en ligand ændrer receptoren konformation og aktiverer et G-protein[2] der udløser et biokemisk, cellulært respons, der kan tage mange veje og omtales som signaltransduktion.[3] Ligander kan være fotoner, smagsstoffer, duftstoffer, hormoner, lægemidler, kemikalier.
Hos mennesket og pattedyr er der en superfamilie af omkring 800 G-protein-koblede receptorer, der på det molekylære niveau tager vare på utallige vigtige reaktioner i og mellem organismens celler.[4] Velkendte eksempler er syns-receptoren rhodopsin og hormonreceptoren for adrenalin. Selv om der ikke synes megen lighed mellem opfattelsen af sansindtryk og hormoners virkning, har de lignende receptorer: 7TM strukturen er fælles med homologi af aminosyresekvensen.
Nobelprisen i kemi blev i 2012 tildelt Brian Kobilka og Robert Lefkowitz for deres arbejde med GPCR og deres funktion.[5] [6] [7]