Frentanere
From Wikipedia, the free encyclopedia
Frentanerne[1] var et af de oprindelige folk i det centrale Italien, og de var bosat i et område på østkysten, fra Apenninerne til Adriaterhavet. Mod syd grænsede deres land op til Apulien ved floden Frento, den nuværende Foltore, og mod nord grænsede de op til marrucinerne. Mod vest stødte en del af grænsen op til det område, der var beboet af samnitterne, et folk frentanerne havde tæt kontakt med. Man mener, at frentanerne oprindeligt var en samnittisk stamme. Scylax regner således hele kystlinjen fra Apulien til Picenium med til det Samnittiske område.[2] Frentanernes grænser er ikke helt nøjagtigt defineret, og beskrivelser hos de antikke geografer variere en del: Larinum, med et territorium fra floden Tifernus (nutidens Biferno) til Frento), bliver af nogle omtalt som en frentansk by,[3] mens de fleste andre geografer regner den med til Apulia, og de gør således floden Tifernus (Biferno) til frentanernes sydgrænse.[4] Nordgrænsen for frentanernes område er også imdiskuteret. Både Strabo[5] and Ptolemæus[6] er enige om, at den går ved floden Sagrus (nutidens Sangro), mens Plinius lægger grænsen så langt nordpå som floden Aternus, og Mela hævder, at de havde både udmundingen af denne flod og af Matrinus. De sidste udsagn er helt sikkert unøjagtige, idet Strabo beretter, at marrucinerne beboede Aternus' højre bred ned til udmundingen. mens Vestinerne havde venstre bred.[7] Det står klart, at Ortona og Anxanum (nutidens Lanciano), som begge ligger nord for Sagrus, var frentanske byer. Ptolemæus regner ligeledes Anxanum med til fretansk område,[8] mens Strabo beskriver Ortona som frentanernes havneby,[9] selv om han fejlagtigt placerer den syd for Sagrus-floden. Grænsen mod vest var ikke klart defineret. Man regner med, at frentanerne beboede de lavestliggende dele af Apenninerne og bakkerne ud mod havet, mens de højereliggende områder formentlig var samniske.