French Open-mesterskabet i mixed double 2024
From Wikipedia, the free encyclopedia
French Open-mesterskabet i mixed double 2024 var den 111. turnering om French Open-mesterskabet i mixed double. Turneringen var en del af French Open 2024 og blev spillet i Stade Roland Garros i Paris, Frankrig i perioden 31. maj - 6. juni 2024 med deltagelse af 32 par.
French Open 2024 Mixed double | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | Fédération Française de Tennis |
Turnering nr. | 111 |
Dato(er) | 31. maj - 6. juni 2024 |
Spillested | Stade Roland Garros |
Værtsby | Paris, Frankrig |
Underlag | Grus |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | € 475.000 (ekskl. per diem)[1] |
Vindere | |
Mixed double | ![]() ![]() |
Mesterskabet blev vundet af Laura Siegemund og Édouard Roger-Vasselin, som i finalen besejrede Desirae Krawczyk og Neal Skupski med 6-4, 7-5. Siegemund vandt dermed sin anden grand slam-titel i mixed double, idet hun tidligere også havde triumferet ved US Open-mesterskabet i mixed double 2016, og det var hendes tredje grand slam-titel i alt i karrieren. Roger-Vasselin vandt sin første mixed double-titel på grand slam-niveau, og han blev den første mandlige, franske vinder af French Open-mesterskabet i mixed double siden Richard Gasquet i 2004. Det var endvidere hans anden grand slam- og French Open-titel indtil da, eftersom han ti år tidligere havde vundet herredoubletitlen ved French Open 2014.
De forsvarende mestre, Miyu Kato og Tim Pütz, tabte i kvartfinalen til Ulrikke Eikeri og Máximo González.
Siden Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022 havde tennissportens styrende organer, WTA, ATP, ITF og de fire grand slam-turneringer, tilladt, at spillere fra Rusland og Hviderusland fortsat kunne deltage i grand slam-turneringer samt turneringer på ATP Tour og WTA Tour, men de kunne ikke stille op under landenes navne eller flag, og spillerne fra de to lande deltog derfor i turneringen under neutralt flag.[2]