dansk søofficer, godsejer og stiftamtmand (1641-1717) From Wikipedia, the free encyclopedia
Frederik Eiler Giedde (1641 – 13. april 1717 i Odense) var en dansk søofficer, godsejer og stiftamtmand.
Frederik Giedde | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1641 |
Død | 13. april 1717 Odense, Danmark |
Gravsted | Sankt Hans Kirke |
Far | Ove Gjedde |
Mor | Dorthe Knudsdatter Urne |
Søskende | Brostrup Giedde, Margrete Ovesdatter Vind, Knud Ovessøn Gjedde |
Ægtefæller | Sophie Amalie von Løwenhielm (1687-1698), Abel Cathrine Buchwald (1707-1716), Suzanne Elisabeth Adeler (1682-1685) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Søofficer, storgodsejer, stiftamtmand |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans forældre var oberstløjtnant, senere rigsadmiral Ove Giedde (1594-1660) og Dorthe Urne (1600-1667). Giedde blev lærling i Marinen 1671 og kaptajn 1676 og var 1677 chef for orlogsskibet Neptunus, hvormed han 1. juli deltog i Slaget på Køge Bugt og sekunderede Niels Juel så godt, at han med ære omtaltes af denne til kongen; kort tid efter (1679) forfremmedes han til schoutbynacht.
1687 udsendtes han som viceadmiral, hvilket han var blevet 1684, til Nordsøen med en liden eskadre for at forjage sørøvere; to år senere var han atter underlagt hovedflåden under Niels Juel, der dog ikke udrettede noget dette år. 1695 førte han kronprinsens brud, prinsesse Louise af Mecklenburg-Strelitz, fra Warnemünde og var året hernæst chef for en øvelseseskadre i Øresund. År 1700 havde han en kommando i den store flåde, som under Gyldenløve skulle forhindre svenskerne under Hans Wachtmeister i at forene sig med en engelsk-hollandsk flåde; imod forventning gik Wachtmeister gennem Flinterenden, medens Giedde passede på i Drogden, og foreningen blev derved alligevel iværksat. Flåden måtte nu indskrænke sig til at forsvare hovedstaden og kunne således ikke forhindre, at svenskerne 4. august landsatte tropper ved Humlebæk; 14 dage senere sluttedes dog krigen ved freden i Travendal.
1702 blev Giedde Hvid Ridder. 1704-06 var han ansat som overdirektør for Norges indrulleringsvæsen, af hvis ordning han indlagde sig en del fortjeneste. 1707 udnævntes han til gehejmeråd; 1710-12 og senere 1712-13 var han medlem af General-Kommissariatet i Søetaten. 1711 afgik han fra Marinens tjeneste og ansattes som generalpostdirektør, derefter 1713 som stiftamtmand i Fyens Stift, hvor han forblev til sin død, og hvor han ejede godserne Hindemae og Nordskov i Svendborg Amt.
Han er begravet i Sankt Hans Kirke, hvor hans epitafium af stuk er udført af Carlo Enrico Brenno 1727. Der findes desuden et portrætmaleri på Wedellsborg.
Efterfulgte: Joachim Pritzbuer |
Stiftamtmand over Fyens Stift 30. juni 1713 - 13. april 1717 |
Efterfulgtes af: Christian von Lente |
Efterfulgte: Joachim Pritzbuer |
Amtmand over Odense, Dalum, Rugård og Sankt Knuds Klosters Amt 30. juni 1713 - 13. april 1717 |
Efterfulgtes af: Christian von Lente |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.