From Wikipedia, the free encyclopedia
Frantz Omar Fanon (20. juli 1925 – 6. december 1961) var en revolutionær forfatter, psykiater, filosof og politisk aktivist fra det franske departement Martinique i Caribien. I sit forfatterskab undersøgte han forskellige former for racisme, ligesom han kritiserede den europæiske kolonialisme og dens afhumaniserende virkning på de oprindelige befolkninger.
Frantz Omar Fanon Vestlig filosofi 20. århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. juli 1925 Fort-de-France, Martinique |
Død | 6. december 1961 (36 år) Bethesda, Maryland, USA |
Dødsårsag | Leukæmi |
Gravsted | Aïn Kerma[1] |
Nationalitet | Fransk og algerisk |
Ægtefælle | Josie Fanon |
Barn | Mireille Fanon Mednès-France |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lyons universitet |
Beskæftigelse | Essayist, psykiater, sociolog, forfatter, filosof, politiker |
Fagområde | Filosofi, psykiatri |
Kendte værker | Fordømte her på jorden, Sort hud, hvide masker, A Dying Colonialism[2] |
Skole/tradition | Kontinental filosofi, eksistentialisme, marxisme |
Påvirket af | Aimé Césaire, Sigmund Freud, Patrice Lumumba, Karl Marx, Maurice Merleau-Ponty, Jean-Paul Sartre, Léopold Sédar Senghor |
Har påvirket | Simone de Beauvoir, Stokely Carmichael, De Sorte Pantere, Saidiya Hartman, Patrice Lumumba, Huey Newton, Kwame Nkrumah, Jean-Paul Sartre, Frank Wilderson III |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
I 1943, under 2. Verdenskrig, meldte Fanon sig til de frie franske styrker for at kæmpe mod nazismen med denne begrundelse: "Denne krig er en kamp for friheden. Derfor drejer den sig om os."[3] I sit soldaterliv mødte han imidlertid igen racismen, som han kendte hjemme fra de franske Antiller.
Efter krigen begyndte Fanon at studere medicin på universitetet i Lyon og specialiserede sig fra 1951 i psykiatri. Da han havde afsluttet sin uddannelse begyndte han at arbejde som afdelingslæge på det psykiatriske hospital i Blida-Joinville i Algeriet.
Den algeriske uafhængighedskrig brød ud i 1954. Fanon støttede oprøret, og kom året efter i kontakt med oprørslederne i FLN (Algeriets Nationale Befrielsesfront). Det ledte til, at han på grund af sine overbevisninger i 1956 fratrådte sin stilling på hospitalet. Siden arbejdede han blandt andet som FLN's ambassadør i Ghana. Hen mod slutningen af sit korte liv brugte han desuden meget af sin tid på at skrive Fordømte her på jorden.[4]
Fanons første bog Sort hud, hvide masker (Peau noire, masques blancs, endnu ikke oversat til dansk) blev udgivet i 1952. I bogen beskriver Fanon, hvordan den sorte - ofte ubevidst - oplever og lever racismen. Bogen har været en vigtig teoretisk inspiration for mange, der har arbejdet med og mod racisme, og er blandt andet en af de centrale tekster i den afropessimistiske tradition.
Hovedværket Fordømte her på jorden (Les damnés de la terre) fra 1961 tager - med afsæt i Fanons erfaringer fra Algeriet - fat på spørgsmålet om befrielsen af det, man dengang kaldte den tredje verden (i dag Det Globale Syd).
I bogen introducerer Fanon ideen, om at social vold er en nødvendighed for en succesfuld afkolonisering. Han kritiserer desuden de nationale borgerskabers dominans i mange af de nationalistiske partier, der kæmpede for selvstændighed i den tredje verden. Fanon så disse eliter som parasitter, der forhindrede en reel befrielse. Værket var kontroversielt, men har været en væsentlig inspirationskilde for nationale befrielsesbevægelser i både Afrika og Asien samt hos afroamerikanere i USA, blandt andre De sorte pantere.[5]
Fanon har desuden skrevet en række artikler og essays, hvoraf nogle af samlet i Racisme og kultur.
Frantz Fanon har skrevet to bøger samt en række artikler og essays. Følgende foreligger på dansk:
På engelsk foreligger desuden:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.