Fort Pierre Chouteau
From Wikipedia, the free encyclopedia
Fort Pierre var en stor handelsstation for byttehandel med indianere i South Dakota fra 1832 til 1855. Det udgjorde et vigtigt led i en kæde af større og mindre handelsstationer langs Missouri River opført af det dominerende pelskompagni Upper Missouri Outfit, populært kaldet American Fur Company.[1]:955 Af samtlige handelsstationer i South Dakota bygget med henblik på opkøb af indianernes skind og pelse var alene Fort Pierre aktivt i mere end 20 år.[2]
Der er intet tilbage af fortet, men grunden blev medtaget på National Register of Historic Places i 1976. Det kom på listen over National Historic Landmarks i 1991 som Fort Pierre Chouteau Site. Som begrundelse nævnes bl.a. fortets økonomiske betydning, dets rolle i USA’s ekspansion mod vest og dets funktion som et centrum for kontakt på prærien mellem to vidt forskellige kulturer gennem årtier.[3]:2
Fortets navn lever videre som et bynavn: Fort Pierre, South Dakota, ligger ved Missiour River lidt over seks kilometer syd for fortets beliggenhed.[4]:1