menneske, der som følge af frygt for forfølgelse befinder sig uden for det land, hvori han har statsborgerret From Wikipedia, the free encyclopedia
Flygtninge (fra tysk Flüchtling, af flüchten, 'flygte')[1] er et begreb, som man bruger om mennesker, der er flygtet fra noget ubehageligt eller farligt. Begrebet bruges af Aksel Sandemose i 1933, men synes først at være taget i brug på dansk efter vedtagelsen af flygtningekonventionen i 1951. Det findes således ikke i Salmonsens Konversationleksikon fra 1919 eller tillægsbindet fra 1930, men det er med i fx Politikens Nudansk Ordbog fra 1953 (bind 1 side 236).
Flygtningekonventionen af 1951 indeholder den definition af ordet flygtninge, som bruges i mange sammenhæng.[2] Dette er et udsnit af flygtningekonventions definition:
FNs flygtningekonvention af 1951, definerer i Article 1A en flygtning, som en person, der:
Flygtningekonventienen af 1951 er blevet suppleret med regionale konventioner blandt andre OAU i 1969 Om særlige aspekter af flygtningeproblemer i Afrika og 1984 Cartagena-erklæringen om flygtninge.
OAU-konventionen fra 1969, som vedrører Afrika, fastsætter, at:
Cartagena-erklæringen fra 1984, som vedrører Latinamerika, fastsætter, at:
Folk der flygter fra noget, men stadigvæk opholder sig i deres eget lands grænser, omfattes ikke af FNs flygtningedefinition. Sådanne mennesker kaldes "internt fordrevne", men deres situation har ofte visse ligheder med flygtningenes.
I FN-systemet findes der eksempler på, at andre personer end dem, der er omfattet af konventionen, også omtales som flygtninge, herunder efterkommere af palæstinensiske flygtninge.[kilde mangler]
Udlændingeloven i Danmark definerer ikke begrebet flygtning men angiver, at der kan gives opholdstilladelse, såfremt en udlænding overholder kravene fra flygtningekonventionen. Dog kan ansøgningen afvises, såfremt et andet land allerede har givet beskyttelse til udlændingen.
I Danmark gives også opholdstilladelse, hvis man risikerer dødsstraf eller tortur i sit hjemland, hvilket ikke nødvendigvis er krævet af flygtningekonventionen.
Justitsministeren kan i særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse.
I enhver form for kommunikation, hvor flygtningebegrebet ikke defineres præcist, ligger der en mulighed for problematiske misforståelser. Ifølge AFP undgår politikerne i Danmark i 2015 ofte at bruge flygtningebegrebet om folk, der ikke har fået asyl, for at de ikke skal få indtrykket af, at de rent faktisk opfylder kravene, inden asylansøgningen er færdigbehandlet.
Adskillige medier har publiceret ordbøger der forklarer deres brug af flygtningebegrebet, og både DR og TV2 har i 2015 valgt, at de kun betegner folk som flygtninge, hvis de har fået tilkendt asyl.
Begrebet flygtning bruges også om personer der flygter fra noget farligt eller ubehageligt. F.eks. handler filmen "Flygtningen" fra 1993 om lægen Richard Kimble (Harrison Ford), der flygter fra politiet, efter at han bliver dømt for at have myrdet sin kone. Denne fiktive person overholder ikke definitionen fra FNs flygtningekonvention.
I 2013 flygtede Edward Snowden til Rusland, for ikke at blive arresteret for lovovertrædelser. Rusland gav ham asyl (flygtningestatus), selv om andre lande ville mene, at han ikke opfylder kravene for at få flygtningestatus.
Udover selve begrebet flygtning, så bruges også følgende ord:
FN anslår, at der findes mere end 50 mio. flygtninge på verdensplan, hvoraf størstedelen bor i flygtningelejre i deres hjemland. Heraf er halvdelen børn.
Dog er mange mennesker ikke dækket af flygtningekonventionerne, det gælder de såkaldte internt fordrevne flygtninge som stadig opholder sig i deres hjemland, dem anslår man at der er mere end 33 millioner af på verdensplan.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.