Fiduskunst
triviel kunst af lav værdi / From Wikipedia, the free encyclopedia
Fiduskunst er, som ordet siger fidus/falskneri, noget der giver sig ud for at være kunst, men som er produceret på en nem måde, der som regel sælges forholdsvis billigt i store mængder. Fidusmaleriet begynder ved indflytningen land til by, hvor de nye byboer ønsker sig samme motiver, som de velhavende byboer har, nemlig guldalderens landskabsmalerier, der minder dem deres hjemegn. Det tager foretagsomme grossister op og masseproducerer litografier og olietryk der ligner guldalderens landskabsmalerier.[1] Om fiduskunst/maleri bruges også trommesalsbillede efter navnet på gaden Trommesalen i København, hvor der blev solgt "dårlig" kunst omkring 1900 fra forretninger i gaden.[2]
Journalisten Alex Steen på Ekstrabladet startede debatten og kampen mod fiduskunst efter en tv-udsendelse i 1970'erne om Søren Edsberg, hvor han fortalte, at han tjente mange penge og at opkøbere fra udlandet stod i kø for at købe. Han fortalte også, at han solgte til Museum of Modern Art i New York. Det var dog usandt, og i Ekstrabladet begyndte Alex Steen en stor artikelserie om Edsberg og andre fidusmalere. Steen dømte malerne Lis Bjergsted, Curt Taarnvang, Per Dahl, Niels Walseth, Allan Karms og Roald Hansen[3] som fidusmalere og tog dem blandt andre med på udstillingen "KUNST eller FIDUS?" på Nordjyllands Kunstmuseum 15. oktober - 14. november 1982 og Sophienholm 15. oktober 1982 - 23. januar 1983.[4] I Samvirke nr. 11, 1982, side 16-19 fortæller Alex Steen om fidusmalerier og deres fabrikanter blandt andet om falske biografier om malerne og om, hvordan kunsthandlerne lover malerierne som en sikker investering, og hvordan malerier produceres ved efterligning af postkort og rigtig kunst. Og om en maler, Carl Alring, der kunne lave tyve kunstværker om dagen og har produceret omkring 140.000 eller mere.[5]