From Wikipedia, the free encyclopedia
Fiat Coupé (type 175),[1] som af fabrikanten blev markedsført under navnet Coupé Fiat[2], var en kompakt sportsvogn fra Fiat Automobiles. Bilen var i produktion fra april 1994 til september 2000,[3] og gik under udviklingsprocessen også under navnet Coffango. Teknisk set var Coupé baseret på den lille mellemklassebil Fiat Tipo. På grund af sit usædvanlige design hører bilen mere end 15 år efter at produktionen er ophørt til de mest eftertragtede youngtimers.[4]
Fiat Coupé | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Fiat Automobiles |
Koncern | Fiat |
Model | Coupé |
Andre navne | Coupé Fiat |
Produktionsår | 1994−2000 |
Produktionssted | Torino, Italien |
Karrosseri og platform | |
Type | Lille mellemklassebil |
Karrosseriformer | 2-dørs coupé |
Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
Beslægtede | Alfa Romeo 145 Alfa Romeo 146 Alfa Romeo 155 Alfa Romeo GTV Alfa Romeo Spider Fiat Tipo Fiat Tempra Lancia Delta Lancia Dedra |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 1,8−2,0 liter (96−162 kW) |
Gearkasse | Manuel |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2540 mm |
Længde | 4250 mm |
Bredde | 1766 mm |
Højde | 1340 mm |
Egenvægt | 1180−1395 kg |
Til Coupé Fiat's særlige træk hører karrosseriets specielle design. Modellen blev designet i Fiats egen Centro Stile, som fik konkurrence fra Pininfarina hvis design senere blev brugt til Peugeot 406 Coupé.[4] Centro Stile-designet blev ledet af Chris Bangle, som kombinerede sin egen tolkning af 1980'ernes italienske designsprog med stilelementer fra amerikanske sportsvogne. Frontpartiet var ifølge Bangle en hyldest til Ford GT40, mens det fritstående tankdæksel skulle citere en Dodge Charger fra 1968.[5] De runde baglygter var et typisk kendetegn for den italienske sportsvogn. Den bevægelige spoiler fulgte derimod ikke med over i den serieproducerede udgave. Kabinen, som var udstyret med et i bilens farve omkranset lakeret kombiinstrument, var designet af Pininfarina.
Den 4,25 m lange bil var en 2+2-sæder, dvs. den havde to "rigtige" siddepladser foran og to "nødsæder" bagi.
Model | Cylindre | Slagvolume cm³ | Max. effekt kW (hk) / omdr. | Max. drejningsmoment Nm / omdr. | 0-100 km/t sek. | Topfart km/t | Byggeår |
---|---|---|---|---|---|---|---|
1.8 16V | 4 | 1747 | 96 (130) / 6300 | 163 / 4300 | 9,2 | 205 | 1996 − 2000 |
2.0 16V | 4 | 1995 | 102 (139) / 6000 | 180 / 4500 | 9,2 | 208 | 1994 − 1996 |
2.0 20V | 5 | 1998 | 108 (147) / 6100 | 186 / 4500 | 8,9 | 212 | 1996 − 1998 |
2.0 20V | 5 | 1998 | 113 (154) / 6700 | 186 / 3750 | 8,4 | 215 | 1998 − 2000 |
2.0 16V Turbo | 4 | 1995 | 140 (190) / 5500 | 290 / 3400 | 7,5 | 225 | 1994 − 1996 |
2.0 20V Turbo | 5 | 1998 | 162 (220) / 5750 | 310 / 2500 | 6,5 | 250 | 1996 − 2000 |
Coupé Fiat blev fremstillet hos Pininfarina. Bilen skulle sammen med den fra foråret 1995 til midten af 2005 producerede, åbne Barchetta give Fiat et sportsligere image og knytte sig til mærkets coupéhistorie. Der blev i alt produceret 72.762 eksemplarer af bilen. Året med flest producerede biler var 1994, hvor der blev produceret 17.600 biler. Derefter aftog produktionstallet kontinuerligt, og fra 1998 var de årlige produktionstal kun firecifrede.
I de fleste lande forblev salgstallene lave. Dette kunne heller ikke de i 1998 gennemførte modifikationer i kabinen ændre på.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.