From Wikipedia, the free encyclopedia
Finalen om Europamesterskabet i fodbold 1996 var den 10. finale siden turneringens etablering i 1960. Den blev spillet den 30. juni 1996 på Wembley Stadium i London, og skulle finde vinderen af Europamesterskabet i fodbold 1996. De deltagende hold var Tjekkiet og Tyskland. Tyskerne vandt 2-1 på et golden goal i forlænget spilletid, hvilket var første gang i historien at en afgørende kamp ved en slutrunde var blevet afgjort på denne måde.
EM-finale 1996 | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Turnering: | Europamesterskabet i fodbold 1996 | ||||||
| |||||||
Efter forlænget spilletid | |||||||
Dato: | 30. juni 1996 | ||||||
Stadion: | Wembley, London | ||||||
Man of the Match: | Karel Poborský[1] | ||||||
Dommer: | Pierluigi Pairetto | ||||||
Tilskuere: | 73.611 | ||||||
Det var Tysklands femte EM-finale, og de havde mulighed for at vinde deres tredje titel efter triumferne i 1972 og 1980 som Vesttyskland. Ved den seneste turnering i 1992 nåede de også finalen, hvor de tabte 0-2 til Danmark. Tjekkiet spillede deres første EM-turnering siden opløsningen af Tjekkoslovakiet. Både Tyskland og Tjekkiet var gået videre til slutspillet fra Gruppe C i gruppespillet med henholdsvis syv og fire point. Tyskerne havde vundet det første indbyrdes opgør med 2-0.
Kampen blev ledet af den italienske dommer Pierluigi Pairetto.
Patrik Berger bragte Tjekkiet foran i det 59. minut på straffespark. I det 73. minut udlignede angriberen Oliver Bierhoff for tyskerne. Der kom ikke flere mål i den ordinære spilletid, og holdene skulle derfor ud i forlænget spilletid. Fem minutter inde i den forlængede spilletids 1. halvleg scorede Bierhoff på et golden goal, og Tyskland havde dermed vundet deres tredje EM-titel. Dette var første gang at et internationalt mesterskab blev afgjort med et golden goal.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.