From Wikipedia, the free encyclopedia
Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark var den danske del af Europa-Parlamentsvalget 2014 og blev afholdt den 25. maj 2014. Ved valget valgtes 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Valget faldt i Danmark sammen med Folkeafstemning om Patentdomstolen, hvor det blev afgjort at Danmark skulle være med i en aftale om fælles patentdomstole for de EU-lande som tilslutter sig.
Stemmeberettiget er man, hvis man har dansk statsborgerskab og fast bopæl i Danmark eller et andet EU-land, eller hvis man er statsborger i et andet EU-land og har fast bopæl i Danmark. Man er dog ikke stemmeberettiget, hvis man er under værgemål (umyndiggjort) og i det tilfælde, at man har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland. Hvis man er dansk statsborger med fast bopæl i udlandet, gælder der specielle regler: man skal ansøge om at blive optaget på valglisten i Danmark, og man kan ikke samtidig være optaget på valgliste i bopælslandet. Reglerne for stemmeret til Folkeafstemning om Patentdomstolen er ikke de samme som for Europa-Parlamentsvalget.[1]
Listen med kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark skal indleveres til Økonomi- og Indenrigsministeriet fire uger før valget. Partierne havde dog tidligt deres kandidater på plads. Alle Folketingets parti med undtagelse af Enhedslisten opstillede kandidater til valget. Derudover opstillede Folkebevægelsen mod EU.[2]
For Socialdemokraternes sideordnede liste nyopstillede Jeppe Kofod som spidskandidat foran MEP'erne Ole Christensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen. Partiet Det Radikale Venstre var ikke repræsenteret i Europa-Parlamentet, men forsøgte sig med Morten Helveg Petersen som spidskandidat på den sideordnede opstilling. For det Konservative Folkeparti genopstillede Bendt Bendtsen og fik følgeskab af blandt andet Tove Videbæk og Christian Wedell-Neergaard. Ligeledes genopstillede Margrete Auken for sit parti, SF, der også opstillede Fathi El-Abed og Meta Fuglsang med flere. Folkebevægelsen mod EU havde den nyindtrådte Rina Ronja Kari som spidskandidat. På dets sideordnede liste figurerede blandt andre også Christian Juhl, Karina Rohr Sørensen, Mette Langdal og Helge Rørtoft-Madsen. Dansk Folkeparti havde deres MEP'er Morten Messerschmidt som spidskandidat, og på deres liste var blandt andre Anders Vistisen og Jørn Dohrmann repræsenteret.[3] Venstre havde oprindeligt udtænkt rollen som spidskandidat til Ellen Trane Nørby, men i februar 2014 meddelte hun at hun trak sig på grund af graviditet.[4] I stedet kom Ulla Tørnæs til, støttet af de to MEP'er Morten Løkkegaard og Jens Rohde, foruden blandt andre Irene Simonsen samt OL-vinderen og IOC-medlemmet Poul-Erik Høyer. For Liberal Alliance nyopstillede Christina Egelund som spidskandidat.[3] Anna Rosbach, der var valgt ind for Dansk Folkeparti takket være Morten Messerschmidts store personlige stemmetal, havde i valgperioden forladt partiet, og ville i stedet opstille med Miljøpartiet Fokus.[5] I februar 2014 meddelte hun dog at hun droppede at genopstille som kandidat til Europa-Parlamentet.[6]
Op til valget havde et internationalt netværk af 36 europæiske borgerrettighedsorganisationer gået sammen om at udfærdige et Charter om Digitale Rettigheder, som vælgere og kandidater kunne tilslutte sig.[7] Fra Danmark tilsluttede sig Karen Melchior fra Det Radikale Venstre, Margrete Auken fra SF samt Rina Ronja Kari og Troels Juel, begge fra Folkebevægelsen mod EU.[8]
Et gennemgående tema i debatten var social dumping og adgangen til sociale ydelser for EU-borgere i Danmark.[9] Landspolitisk prægedes af en fremgang for Dansk Folkeparti og partiformanden Kristian Thulesen Dahl[10] og historien om Venstres betaling af Lars Løkke Rasmussens tøj og ferie. Det betød at en meningsmåling foretaget et par dage før valget fandt at Thulesen Dahl var lige så populær som Løkke Rasmussen når danskere blev bedt om at vælge mellem de to og Helle Thorning-Schmidt som statsminister.[11]
Cirka to uger før valgdagen udsendte Folketinget en viral video rettet mod unge via deres konto på YouTube. Den godt halvanden minutter lange tegnefilm skildrede en karikeret superhelt kaldet Voteman, der blev hidkaldt til med vold og magt at få unge til valgstederne. Den delvis engelsksprogede video opnåede stor succes både nationalt og internationalt. Folketinget valgte dog at fjerne versionen fra deres YouTube-konto efter at en hel del kritik, der gik på at dens karikerede univers med gruppesex, blowjob, halshugning af en sofavælger, tæsk og springskalle-delfiner var sexistisk, provokerende og kontroversiel.
I 77% af alle valgkredse gik Dansk Folkeparti betydeligt frem og blev det største parti, mens Socialdemokratiet og Venstre gik tilbage,[12] hvor Venstre øjensynligt var påvirket at historien om Lars Løkke Rasmussen.
Dansk Folkepartis fremgang spejledes i andre europæiske lande hvor EU-skeptiske partier også gik frem.[13] Dansk Folkparti fik 26,7 procent af stemmerne, hvilket betød at partiet fik 4 mandater,[14] af de i alt 13 mandater.
Valgresultat:[15]
| Liste | Parti | Europæisk parti | Stemmer | Mandater | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Procent | Ændring | Antal | Ændring | |||||
| O | Dansk Folkeparti | EFD | 605.766 |
|
+11,3 % | 4 | +2 | ||
| A | Socialdemokraterne | S&D | 434.894 |
|
−2,4 % | 3 | −1 | ||
| V | Venstre | ALDE | 378.772 |
|
−3,5 % | 2 | −1 | ||
| F | Socialistisk Folkeparti | G/EFA | 248.244 |
|
−5,0 % | 1 | −1 | ||
| C | Det Konservative Folkeparti | EPP | 208.067 |
|
−3,6 % | 1 | ±0 | ||
| N | Folkebevægelsen mod EU | GUE/NGL | 183.493 |
|
+0,9 % | 1 | ±0 | ||
| B | Radikale Venstre | ALDE | 148.006 |
|
+2,2 % | 1 | +1 | ||
| I | Liberal Alliance | ALDE | 65.776 |
|
+2,3 % | 0 | ±0 | ||
| Gyldige stemmer | 2.273.018 | 13 | |||||||
| Blanke og ugyldige stemmer | 54.501 | ||||||||
| Afgivne stemmer | 2.328.319 | Valgdeltagelse: 56,3 % | |||||||
Der blev valgt i alt 13 danske Europa-Parlamentsmedlemmer.[16]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
.jpg)
_(cropped).jpg)
