Euromønter
From Wikipedia, the free encyclopedia
Euro (EUR eller €) er valutaen i 18 af EU's 27 medlemslande, samt lande i valutaunion med disse. Euromønter og eurosedler blev først udstedt 1. januar 2002.
En euro deles i 100 eurocent, og mønterne findes i otte forskellige værdier fra én eurocent til to euro. Mønterne har en fællesside med et kort over Europa, mens hvert land, der er medlem af eurozonen, har sit eget design på nationalsiden af mønterne, hvilket betyder at hver mønt har et antal varianter i omløb på samme tid[1]. Tre lilleputstater i Europa, der også har indført euroen som valuta, har også ret til at udstede mønter med egne design på den nationale side.
Mønterne og diverse 2-euro-samlermønter præges ved en række nationalbanker over hele EU i henhold til regulerede nationale møntkvoter. Nationalsiderne vælges af de enkelte stater, mens fællessiden og valutaen som helhed bestyres af den Europæiske Centralbank (ECB).
Det er i Danmark muligt at benytte såvel euromønter som danske kroner i de fleste mønttelefoner[2].