amerikansk country singer-songwriter og musiker From Wikipedia, the free encyclopedia
Emmylou Harris (født 2. april 1947 i Birmingham, Alabama) er en amerikansk country singer-songwriter og musiker. Hun forlod i slutningen af 1960'erne The University of North Carolina, hvor hun studerede dramatik for at blive folkesanger i New York.
Emmylou Harris | |
---|---|
Information | |
Født | 2. april 1947 (77 år) Birmingham, Alabama, USA |
Oprindelse | Birmingham, Alabama, USA |
Statsborger | USA |
Ægtefæller | Paul Kennerley (1985-1993), Brian Ahern (1977-1984) |
Sprog | Engelsk |
Genre | Gospel, verdensmusik, bluegrass med flere |
Beskæftigelse | Singer-songwriter, pladeartist, countrysanger, guitarist |
Medlem af | American Academy of Arts and Sciences |
Deltog i | Calgary Folk Music Festival 2023[1] |
Aktive år | 1969 - |
Pladeselskab | Nonesuch, Asylum Records, Warner Music Group, Jubilee Records, Rhino Entertainment Company, Reprise Records, Elektra Records |
Instrumenter | |
Vokal, Gibson J-200[2], Gibson Country Western[3], guitar | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Emmylou Harris' hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Hun kom for sent; folkscenen var afløst af psykedelisk rock, men hun blev dog fast ingrediens på et af de få steder, der endnu var tilbage, Gerdes Folk City.
I 1969 udgav hun sin første LP, men pladeselskabet gik nedenom og hjem, og det samme gjorde hendes ægteskab med musikeren Tom Slocum.
Hun stod tilbage som enlig mor i Nashville uden pladekontrakt eller forbindelser og valgte at flytte til omegnen af Washington D.C., hvor hendes forældre havde købt en gård.
Efter at have fået styr på sit liv begyndte hun igen at spille lokalt, og det førte til et samarbejde med Gram Parsons i 1971.
Som tidligere medlem af the The Byrds og The Flying Burrito Brothers var Parsons på det tidspunkt en af de stærkeste figurer i fusionen mellem country og rock.
Emmylou Harris optrådte som vokalist på Parsons to lp'er GP (1971) og Grievous Angel (1973) (begge countryrock-klassikere), inden han døde knap 27 år gammel i 1973.
Parsons manager opfordrede Harris til at fortsætte på egen hånd, og i 1975 brød hun endeligt igennem med lp'en Pieces of The Sky. Samtidig dannede hun The Hot Band, som eksisterede frem til begyndelsen af 1990'erne?med musikere som James Burton, Rodney Crowell og Albert Lee. Samtidig steg efterspørgslen på hende som korsanger støt. Fremhæves bør hendes følelsesladede sekvens i Martin Scorseses film The Last Waltz om The Band fra 1978.
I 1987 gik hun sammen med Linda Ronstadt og Dolly Parton om pladen Trio, en succes som blev gentaget i 1999. I 1991 dannede hun en bluegrass-baseret gruppe The Nash Ramblers, og på cd'en Stumble Into Grace arbejdede hun bl.a. sammen med Daniel Lanois og Kate and Anna McGarrigle.
I 1996 fik hun en Grammy for Wrecking Ball (Best Contemporary Folk Album) og i 2002 den eftertragtede Billboard ærespris Artist of the Century, en af de få priser i USA (og andre steder), som alene er en kunstnerisk vurdering.[4]
I 2006 udsendte hun sammen med Mark Knopfler albummet All the Roadrunning med 12 sange præget af country rock, folkrock og bluegrass, der blev fulgt op af livealbummet Real Live Roadrunning.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.