From Wikipedia, the free encyclopedia
Udvandring eller emigration betegner mennesker, som af forskellige årsager forlader et sted for at flytte til et andet (dvs. de migrerer eller foretager en vandring eller migration) . Set fra oprindelseslandets synspunkt er denne vandring en udvandring, set fra modtagerlandet er der tale om indvandring. Personerne, der udvandrer, betegnes udvandrere eller emigranter.
Udvandring har ofte en historisk forklaring. De store udvandringsbølger fra Europa fra sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde en nøje sammenhæng med vanskelighederne med at skabe en tilfredsstillende tilværelse for store dele af landbefolkningen i specielt Nordeuropa, kombineret med udviklingen af mere effektive transportmidler (bl.a. store dampskibe) og dermed lavere transportpriser, som gjorde det muligt for dele af befolkningen af rejse ud i verden (specielt til Nordamerika) for at søge efter et bedre liv i Den Nye Verden.
I 1902 opgjorde den svenske statistiker G. Sundbärg udvandringen fra Europa til Amerika i 1800-tallet således[1]:
År | Antal (gns) | År | Antal | År | Antal |
---|---|---|---|---|---|
1801-1820 | 10.000 | 1877 | 210.000 | 1890 | 750.000 |
1821-1830 | 20.000 | 1878 | 235.000 | 1891 | 881.000 |
1831-1840 | 75.000 | 1879 | 335.000 | 1892 | 745.000 |
1841-1850 | 250.000 | 1880 | 545.000 | 1893 | 723.000 |
1851-1860 | 350.000 | 1881 | 702.000 | 1894 | 450.000 |
1861-1870 | 345.000 | 1882 | 760.000 | 1895 | 637.000 |
År | Antal | 1883 | 742.000 | 1896 | 610.000 |
1871 | 390.000 | 1884 | 608.000 | 1897 | 499.000 |
1872 | 490.000 | 1885 | 545.000 | 1898 | 474.000 |
1873 | 490.000 | 1886 | 601.000 | 1899 | 560.000 |
1874 | 370.000 | 1887 | 758.000 | 1900 | 656.000 |
1875 | 275.000 | 1888 | 877.000 | 1901 | 798.000 |
1876 | 240.000 | 1889 | 798.000 | 1902 | 1.000.000 |
Oversigten viser dels, at udvandringen fra Europa til Amerika voksede fra århundredets begyndelse til begyndelsen af det følgende århundrede, men tillige "udvandringsbølger" med højdepunkter omkring 1871, 1882, 1888-1891 og 1902 og fald omkring 1877, 1885, 1894-1898.
Geografisk var fordelingen for årene 1861-1870 af de udvandrede efter udvandringsområde dette[2]:
mens en opgørelse for den samlede oversøiske udvandring i 1902[3] gav følgende resultat:
Udvandringens betydning kan vurderes fra tre synsvinkler:
For den udvandrede persons vedkommende sker udvandring som regel med henblik på at forbedre udvandrerens levevilkår. Hvorvidt dette sker, beror i nogen grad på den enkeltes egne egenskaber og evner til at udnytte de derved opståede muligheder.
Da den store udvandring til Amerika fra Europa fandt sted i slutningen af 1800-tallet, var det samtidens vurdering, at mulighederne for at forbedre udvandrernes levekår det nye sted var gode. I et foredrag holdt i 1873 vurderede økonomen V.A. Falbe-Hansen mulighederne således:
Det lød fristende, og mange vovede springet. At det ikke gik alle lige godt, bevidnes til dels af en vis tilbagevandring, og allerede samtiden var naturligvis opmærksom på den mulighed, der forelå for misbrug fra udvandreragenters og andres side.
For det land, hvorfra udvandringen var sket, var der naturligvis tale om et vist tab. De penge, som staten havde ofret på den udvandredes skolegang med mere, gik tabt ved udvandring, ligeledes en ved udvandring medbragt formue (stor eller lille). "Arbejdskraften fordyres for Producenten, Efterspørgselen tager af, Produktionen gaar tilbage, de faste Ejendomme synke i Værdi, Landets Militærmagt svækkes, Skatteindtægterne tage af o. s. v. o. s. v."[5] Alligevel så samtiden også gode sider ved udvandringen: sociale problemer mindskedes og dermed behovet for offentlig forsorg, vilkårene forbedredes for de tilbageblevne med hensyn til at få arbejde (og en bedre indkomst), hvorved skattetab modvirkedes, og endelig kunne en del af de i udlandet tjente penge vende tilbage til hjemlandet, ligesom omfanget af forbrydelser (med efterfølgende fængsling) og lignende mindskedes.[6]
Af stor betydning er naturligvis de udvandredes fordeling efter alder og køn. For 1902 opgjordes for Danmarks vedkommende følgende sammensætning af de udvandredes andel af 10.000 i alders- og køngruppen[7]:
Aldersgruppe | Mænd | Kvinder |
---|---|---|
0-15 År | 13 | 12 |
15-20 år | 73 | 37 |
20-30 år | 116 | 50 |
30-40 år | 32 | 20 |
40-60 år | 11 | 8 |
Over 60 år | 5 | 5 |
Det fremgår heraf, at det fortrinsvis var yngre, arbejdsføre mænd, der udvandrede (bortset fra børn var mændene i overtal inden for alle aldersgrupper, ligesom aldersgruppen 20-30 år lå højst, fulgt af 15-20 år). Virkningen for det land, hvorfra udvandringen skete, var således:
At det land, der var udvandringsmålet, havde gavn af nybyggerne i opbygningen af det nye samfund og mulighed for at udnytte de muligheder, nybyggerlandet havde, blev anset for givet.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.