Dansk-italiensk maler From Wikipedia, the free encyclopedia
Elisa Johanne Rosa Maria Boglino (født Maioli[lower-alpha 1] 7. maj 1905 i København, død 2002 i Rom) var en dansk-italiensk malerinde og avantgardekunstner.
Elisa Maria Boglino | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. maj 1905 København, Danmark |
Død | 6. juli 2002 (97 år) Rom, Italien |
Bopæl | Sicilien (1927-1948) Rom (fra 1948) |
Far | Alberto Maioli |
Mor | Marie Møller |
Ægtefælle | Giovanni Boglino |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | Carl Vilhelm Aagaard, Sigurd Wandel, Axel Hou, Carla Colsmann Mohr |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Arbejdssted | Sicilien, Rom |
Påvirket af | Masaccio, Piero della Francesca, Edvard Munch, 'Nordisk ekspressionisme'[1] |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Boglinos forældre var legationssekretær Alberto Maioli og Marie Møller. Hun blev gift den 29. september 1927 med dr.jur. og dr.polit. Giovanni Boglino, født 9. oktober 1898 i Palermo.[2]
Forældrene blev skilt efter 1½ års ægteskab, og hun voksede op med moderen, rejste med hende til Sicilien og forelskede sig dér i Giovanni Boglino. Parret flyttede til Palermo, og moderen flyttede med. 1929 fik hun datteren Marianna og i 1939 sønnen Camillo. Boglinos mor døde tidligt, i 1933.[kilde mangler]
Elisa Maria Maioli blev født i København i 1905. Hun modtog undervisning hos maleren Axel Hou og blev optaget på Akademiet som 17-årig i 1923 efter forberedende undervisning hos malerne C. V. Aagaard og Carla Colsmann Mohr[3]. Det sidste år på kunstakademiet fulgte hun undervisningen hos Sigurd Wandel på freskolinjen.[4][3] I akademitiden knyttede hun fællesskaber med andre studerende, eksempelvis "Maleholdet": malerne Niels Grønbech, Louise Trechau, Karen Agnete Enevoldsen, Lauritz Hartz og Paul Høm, som arrangerede maleudflugter.[5]
Elisa Maioli og hendes mor "gjorde hvert forår en kulturel rejse", skriver forfatteren Anna Maria Ruta.[4] Hendes interesse for byzantinsk og arabisk kunst førte dem blandt andet til Sicilien, hvor hun giftede og bosatte sig i 1927.[4][3]
Boglino var inspireret af renæssancemalere som Masaccio og Piero della Francesca, desuden af Edvard Munch og den "Nordiske Ekspressionisme".[1][6] Hun blev en del af miljøet omkring den sicilianskfødte futuristiske kunstner Pippo Rizzo (it) og de unge malere Manlio Giarizzo, Renato Guttuso og Lia Pasqualino Noto (it).[7][6]
1930 deltog de i Syndikatets Udstillinger i Palermo, Catania og Firenze. Senere samme år deltog hun på Biennalen i Venedig med to tegninger, Cavallo og Polledri, samt oliemaleriet Donna e Bimbo (Kvinde og baby),[6] som på anbefaling af Pippo Rizzo blev købt af Galleria d’Arte Moderna Palermo.
1932 havde hun 3 separatudstillinger: Den første i Den tredje af Syndikatets Regionale udstillinger i Palermo, hvor hun deltog med flere store oliemalerier, bl.a. Den Barmhjertige Samaritan,[8] Lavandaia (Vaskekone), et arbejde i terracotta Madonnina (Lille madonna), èt i træ Sant'Antonio og ti tegninger. Ved denne lejlighed vandt hun prisen Podesta di Palermo.
Den anden separatudstilling i 1932 fandt sted i Galleria di Roma organiseret af forfatteren, kuratoren og samleren Pietro Maria Bardi (it), mest kendt som den senere grundlæggende direktør for Sao Paulo Museum of Art i Brasilien. Bardi betegnede ved den lejlighed Elisa Maria Boglino som avantgardekunstner. Tredje separatudstilling afholdtes i Galleria del Milione Milano og derefter hos Wolfgang Gurlitt Galleri i Berlin. 1933 udstillede hun hos Chr. Larsen, Højbro Plads i København.
1933 deltog Elisa Maria Boglino i den Fjerde Regionale Syndicale Catanias Kunst med 10 sort/hvide tuschtegninger".[9] I 1934 viste hun på den xix Biennale i Venedig maleriet Donna con Bambino (Kvinde med barn). Derefter er der et fravær af udstillingsaktivitet indtil slutningen af anden verdenskrig.[10][11]
Fra midten af 1930'erne var hendes navn således ikke at finde i katalogerne til nye udstillinger, skriver netstedet Enciclopedia delle Donne.[6] "Hendes dramatiske og farverige maleri inspirerede andre kunstnere, der i forhold til deres personlige billedsprog udviklede den beskrivende linje i den nordiske ekspressionisme, som hun stod for".[6][7]
I slutningen af 1930'erne erhvervede Giovanni en stor vingård i bjergene syd for Cefalu, et gammelt Benediktinerkloster fra 1100-tallet, kaldet Sant' Anastasia.[12][13] Her boede familien under krigen. Elisa Maria Boglino og det yngste barn fik tyfus, og de levede isoleret. Hun begyndte at arbejde med sammensatte teknikker, med tusch, gouache og akvarel.
På gården og i bjergene var mange mennesker beskæftiget. Der var muldyr, heste, okser og får, og arbejdet foregik efter gamle rytmer og forfædres skikke. Der blev lavet vin, ost, brød og slagtning af husdyrene. Næsten al transport foregik med okser og muldyr. Alt dette indgik som motiver i et stort antal tegninger og billeder − som registrering af et øjeblik, som en komposition, eller måske som en bibelsk fortælling.[9]
Hendes to store fresker i familiens tidligere bolig i Palermo − Skabelsen og De gode gerninger − gik tabt under bombningen af Palermo. Det samme gjorde flere store oliemalerier.[14]
I 1948 flyttede familien til Rom, hvor Boglino fik atelier på Piazza di Santa Maria in Trastevere og genoptog maleriet. I perioden 1949-79 havde hun udstillinger i Danmark og Italien (bl.a. Rom, Taranto, Grosseto og Napoli). Hun udstillede sidste gang på Biennalen i 1956 med tre tegninger (tusch og akvarel): Lavoratrici, Uomo e Cavallo, og Figura seduta.[10][9][15] Boglino døde i Rom i 2002 og ligger begravet i Palermo på Cimitero di Sant'Orsola.
|
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.