Elias James Corey
amerikansk kemiker / From Wikipedia, the free encyclopedia
Elias James "E.J." Corey (arabisk: إلياس جيمس خوري; født 12. juni 1928) er en amerikansk organisk kemier, der modtog nobelprisen i kemi i 1990 "for sin udvikling af teorien og metodologien om organisk syntese",[1] søræogt retrosynteseanalyse.[2][3] Han er af mange blevet betragtet som en af de største levende kemikere. Han har udviklet adskillige syntetiske reagenter, metodologier og totalsynteser, og han har bidraget betragteligt til organisk syntese.
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
Elias James Corey | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
12. juli 1928 (95 år) Methuen, Massachusetts, USA |
Bopæl | Cambridge (fra 1961) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Massachusetts Institute of Technology (til 1951) |
Medlem af |
Royal Society (fra 1998), National Academy of Sciences (fra 1966), American Association for the Advancement of Science, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kemiker |
Fagområde | Kemi |
Arbejdsgiver | Harvard Universitet (fra 1959), University of Illinois at Urbana-Champaign |
Påvirket af | Dieter Seebach |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Chemical Pioneer Award (1981), Dickson Prize in Science (1974), Ernest Guenther Award (1968), Guggenheim-Stipendium (1956, 1968), Foreign Member of the Royal Society (1998) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Luk