Elektronprikmodellen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Elektronprikmodellen eller Lewisstruktur er en måde, hvorpå man kan illustrere, hvilke bindinger eller ledige elektroner, der indgår i molekyler og kemiske forbindelser. Metoden blev introduceret 1916 af den amerikanske kemiker Gilbert N. Lewis i artiklen "The Atom and the Molecule". En elektronprikmodellen er en måde at tegne atomer, molekyler og ioner op på, hvor man indikerer alle valenselektronerne (elektronerne i den yderste atomskal) for atomet/samtlige atomer i enheden. Med elektronprikformlen kan man holde styr på, hvor mange bindinger atomet i enheden danner, sammenholde det med antal valenselektroner samt antal lonepairs og dermed beregne evt. ladning for atomet. Lewis' artikel introducerede yderligere det, der nu kaldes for den kubiske atommodel.[1]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/b/be/Chem_lewisstructures.png)