Edsger Dijkstra
nederlandsk matematiker, fysiker, informatiker og ingeniør / From Wikipedia, the free encyclopedia
Edsger Wybe Dijkstra (født 11. maj 1930, død 6. august 2002) var en hollandsk fysiker, som var med til at grundlægge datalogi som videnskab.
Edsger Dijkstra | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Edsger Wybe Dijkstra 11. maj 1930 Rotterdam, Holland |
Død | 6. august 2002 (72 år) Nuenen, Holland |
Dødsårsag | Tyktarmskræft |
Nationalitet | Nederlandsk |
Ægtefælle | Ria C. Debets |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universiteit Leiden (1948-1956), Amsterdam Universitet (1956-1959), Gymnasium Erasmianum (til 1948), University of Cambridge (1951-1951) |
Medlem af | Association for Computing Machinery (fra 1994), Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, matematiker, ingeniør, datalog, videnskabsmand |
Fagområde | Informatik |
Arbejdsgiver | Centrum Wiskunde & Informatica (1952-1962), Burroughs Corporation (1973-1984), Tekniske Universitet Eindhoven (1962-1984), University of Texas at Austin (1984-1999), Radboud Universiteit Nijmegen (1971-1972) |
Kendte værker | shunting-yard algoritme, smoothsort, Letters to the editor: go to statement considered harmful, bankiersalgoritme, The humble programmer med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dijkstra Prize (2002), Harry H. Goode Memorial Award (1974), Turing-prisen (1972), ACM Fellow (1994), Computer Pioneer Award (1982) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Edsger Wybe Dijkstra blev født i Rotterdam. Hans far var kemiker og moderen var matematiker. Som 12-årig blev Edsger optaget på Gymnasium Erasminium, en skole for særligt dygtige elever. Han modtog undervisning i mange fag såsom biologi, kemi og matematik samt flere sprog.
I 1945 begyndte Edsger Dijkstra på Leiden Universitet, hvor han studerede teoretisk fysik. I sommeren 1951 tog han sommerskole og lærte om programmering. Han begyndte at arbejde på deltid for Det matematiske Center i Amsterdam i marts 1952, hvilket gjorde ham endnu mere interesseret i programmering. Edsger tog sin grad i fysik så hurtigt som muligt og koncentrerede sig herefter om programmeringen.
Edsger Dijkstra løb ind i det problem, at da han i 1957 skulle giftes, måtte han modstræbende bruge 'teoretisk fysiker' som stillingsbetegnelse, da programmering ikke blev betragtet som et fag.
I 1973 fik Edsger Dijkstra en forskerstilling hos Burroughs Corporation i USA. Han fik Turingprisen i 1972. Han flyttede til Austin i Texas i 1984. Samme år fik han en stilling på universitetet i Austin i datalogiafdelingen. Den stilling beholdt han, indtil han trak sig tilbage i 2000.