![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b0/A_Baptism_%2528Michael_Ancher%2529.jpg/640px-A_Baptism_%2528Michael_Ancher%2529.jpg&w=640&q=50)
Dåb
kristent ritual / From Wikipedia, the free encyclopedia
Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein,[1] hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á = øse/kaste vand på)[2] er i kristendommen det ritual, hvormed en person indlemmes i den kristne menighed. Ved dåben "afvaskes" personens synder, og han eller hun bliver medlem af Kristi kirke. Det kristne dåbsritual har sit forbillede i Johannes Døberen, som ifølge Bibelen døbte blandt andre Jesus i Jordanfloden (se bl.a. Matt 3:11-16).
Denne artikel beskriver dåben fra et primært kristent synspunkt for andre synsvinkler se Dåb (flertydig)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b0/A_Baptism_%28Michael_Ancher%29.jpg/640px-A_Baptism_%28Michael_Ancher%29.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2f/Child_baptism_with_water.jpg/640px-Child_baptism_with_water.jpg)
Jesus omtaler selv nødvendigheden af dåb for at komme ind i Guds rige i Joh 3:5, hvorfor dåben også i stort set hele kristenheden regnes for essentiel for opnåelse af frelsen. Ved dåben "dør" det gamle menneske, og en genfødsel finder sted.[3]
Andelen af nyfødte, der døbes i Folkekirken, udgjorde i 2018 58,7 procent.[4]