Dåb
kristent ritual / From Wikipedia, the free encyclopedia
Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein,[1] hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á = øse/kaste vand på)[2] er i kristendommen det ritual, hvormed en person indlemmes i den kristne menighed. Ved dåben "afvaskes" personens synder, og han eller hun bliver medlem af Kristi kirke. Det kristne dåbsritual har sit forbillede i Johannes Døberen, som ifølge Bibelen døbte blandt andre Jesus i Jordanfloden (se bl.a. Matt 3:11-16).
Denne artikel beskriver dåben fra et primært kristent synspunkt for andre synsvinkler se Dåb (flertydig)
Jesus omtaler selv nødvendigheden af dåb for at komme ind i Guds rige i Joh 3:5, hvorfor dåben også i stort set hele kristenheden regnes for essentiel for opnåelse af frelsen. Ved dåben "dør" det gamle menneske, og en genfødsel finder sted.[3]
Andelen af nyfødte, der døbes i Folkekirken, udgjorde i 2018 58,7 procent.[4]